Arya-skuespiller smed gigantisk Game of Thrones-spoiler på tv … den 1. april

Foto/ NBC

author
Freya Bjørnlund

Nu er der ikke engang en halv måned til, at Game of Thrones sparkes i gang igen på HBO Nordic og C More den 15. april. Og alle skuespillere har fået stram mundkurv på. Ingen spoilere må slippe ud før tid. Det ved Arya-stjernen Maisie Williams kun alt for godt.

“De ville slå mig ihjel,” som hun sagde, da hun gæstede talk showet The Tonight Show i går aftes.

LÆS OGSÅ: Nyt Game of Thrones-afsnit har “den længste kampscene nogensinde” på film

Men så begyndte værten Jimmy Fallon at spørge ind til den sidste sæson af verdens største serie. Og så røg det bare ud af hende:

“I løbet af de sidste optagedage var det ret følelsesladet at sige farvel til alle skuespillerne, for da jeg fandt ud af, at Arya døde i andet afsnit, var jeg sådan …”

Publikum gispede, og Jimmy Fallon stivnede. Maisie Williams selv tog sig til munden.

LÆS OGSÅ: Jon Snow afslører: Blev nødt til at gå i terapi efter Game of Thrones-scene

“Er det her live? Du kan klippe det ud?” spurgte hun panisk.

Kæmpe brøler, Maisie – eller bare årets bedste aprilsnar – spoileren faldt på 1. april: