Billeder sluppet ud: Se Margot Robbie slå op med Jokeren i Harley Quinn-film

Foto/ Clay Enos/Warner Bros/AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Margot Robbie er en travl type for tiden. Hun er snart aktuel i Tarantinos næste film, hvor hun spiller skuespilleren Sharon Tate, der blev myrdet af Charles Manson-kulten – ligheden er slående på plakaten. Og så har hun landet rollen som selveste Barbie i en ny film. Heldigvis vender hun også tilbage i rollen som Batman-skurken Harley Quinn (klart den bedste del af Suicide Squad). Et par nye Harley Quinn-foto er sluppet ud fra optagelserne af hendes kommende solofilm Birds of Prey, som har fået en helt absurd lang undertitel.

Mediet Just Jared har delt et nyt Harley Quinn-foto fra settet. Og ifølge mediets kilder er billedet fra en afgørende scene, hvor Harley Quinn slår op med sin kæreste, Jokeren.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 film, vi glæder os allermest til at se i 2019

I scenen blev Jokeren set “smide Harley Quinns ejendele ud af et vindue fra anden sal, mens hun forsøgte at gribe dem på jorden,” skriver Just Jared.

I Suicide Squad blev jokeren spillet af Jared Leto. Men det vides ikke, om han vender tilbage i den onde – og ret kritiserede – rolle i Birds of Prey.

LÆS OGSÅ: Se det første smukke foto af Margot Robbie i hypet Tarantino-film

Harley Quinns solofilm bliver en historie om frigørelse. Hun slår eftersigende op med Jokeren, fordi deres forhold er voldeligt. Så samler hun sin egen girl squad af kvindelige superhelte – Black Canary, Huntress og Renee Montoya – som skal hjælpe hende med at redde en lille pige fra en storkriminel skurk.

Birds of Prey får efter planen biografpremiere den 6. februar 2020. Billederne fra den store breakup-scene kan ses her: