Trailer til ny Netflix-film er genial: Køb en date med din perfekte drømmefyr

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Hvis du er til chick-flicks, er der en del godt at vælge imellem hos Netflix. Og med Netflix’ The Perfect Date ser der ud til at være endnu en perfekt chick-flick på vej.

LÆS OGSÅ: Skal du bolle eller tude? Her er de perfekte film til valentinsdag

Den første trailer til Netflix’ The Perfect Date er lige landet, og Noah Centineo fra To All the Boys I’ve Loved Before, som spiller hovedrollen Brooks, er så charmerende, at det ikke er til at stå for. Se traileren i bunden af artiklen.

Den perfekte date

Netflix’ The Perfect Date handler om fyren Brooks. Han er sød og charmerende, men mangler desperat penge for at komme ind på sit drømmeuniversitet Yale.

Da han pludselig får mulighed for at tjene nogle hurtige penge ved at være en ung, rig piges ledsager til en fest, får han en idé. For hvorfor ikke gøre det til en forretning?

Og så bliver han ellers betalt af piger, der booker ham til dates, hvor de før daten kan vælge hans personlighed, tøj og alt muligt andet.

LÆS OGSÅ: 50 First Dates skulle have haft en anden slutning

Noah Centineo er klar til at stjæle flere pigehjerter i den nye film, ligesom han gjorde i To All the Boys I’ve Loved Before.

Over for ham er Laura Marano, der blandt andet har haft en rolle i Lady Bird. Hun spiller den usikre pige Celia, der starter hele date-virksomheden op for Brooks.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste romantiske komedier fra 2018, du ikke må gå glip af

Netflix’ The Perfect Date er instruert af Chris Nelson, der også har instrueret Date and Switch, og skrevet af blandt andet Randall Green, der også har været manuskriptforfatter på Billions.

Mens du venter på Kissing Booth 2, som er på vej – og som vi allerede ved lidt om – så kan du glæde dig til denne her: