GoT-stjerne Emilia Clarke var tæt på at dø: “Jeg kæmpede for mit liv”

Foto/ HBO Nordic/ Helen Sloan / AP / Ritzau Scanpix

author
Kim Kastrup, Ekstra Bladet

Den smukke 32-årige britiske skuespillerinde Emilia Clarke, der er blevet verdenskendt for sin rolle som selveste Daenerys Targaryen i tv-serien Game of Thrones, afslører nu overfor det amerikanske medie The New Yorker, at hun faktisk var ved at dø to gange kort efter, at hun havde indspillet den første sæson af serien tilbage i 2011.

Hun fik dengang en meget alvorlig hjerneblødning. Og senere fik hun en til. Emilia har fået foretaget to livstruende operationer i forbindelse med sine hjerneblødninger

Det skriver flere medier heriblandt The New Yorker

“En af mine pulsårer i hjernen bristede. Og jeg har senere fundet ud af, at det er en meget livstruende ting, hvor cirka en tredjedel af folk dør lige med det samme. Og den efterfølgende operation kan også være livsfarlig,” fortæller Emilia Clarke.

Til The New Yorker fortæller Emilia Clarke, at hun aldrig nogen sinde før har fortalt den dramatiske historie før offentligt. Men at hun mener, at det nu er på tide:

“Jeg havde lige fået opfyldt min barndomsdrøm om at blive skuespillerinde i en stor tv-serie. Jeg var tæt på at miste min hjerne-kapacitet, og jeg var også meget tæt på at miste mit liv. Men jeg kæmpede for mit liv,” fortæller Emilia.

I en pause mellem optagelserne til første og anden sæson af Game of Thrones gik Emilia Clarke til styrketræning for at undgå den stress, som hun havde pådraget sig ved pludselig af blive verdenskendt for sin rolle som Daenerys Targaryen.

Jeg fik pludselig voldsom hovedpine 

Men da hun på et tidspunkt skulle skulle lave ‘planken’, følte hun det pludselig, som om en kraftig elastik trykkede sig ind mod hendes hjerne. Herefter løb hun ind i omklædningsrummet, hvor hun blev voldsomt syg og brækkede sig i store stråler.

“Jeg frygtede for mit liv og sagde til mig selv, at jeg ikke ville blive lam. Jeg kunne mærke, at den var helt gal. Jeg sagde nogle af mine replikker fra Game of Thrones højt for at holde min hukommelse ved lige, forklarer Emilia og tilføjer, at der var en kvinde, der kom hende til hjælp og lagde hende ned i aflåst sideleje. Og kort efter blev hun i en ambulance kørt til et nærliggende hospital.

I dag er Emilia kommet sig fuldstændigt over sine to hjerneblødninger. Vi kan meget snart opleve hende i ottende og sidste sæson af Game of Thrones, der har premiere på HBO 14. april.