Endelig! Brad og Leonardo er badass som aldrig før i hypet Tarantino-trailer

Foto/ Sony

author
Freya Bjørnlund

Den rammer først biograferne den 15. august, men vi har allerede skrevet utallige artikler om Quentin Tarantinos næste og niende film, Once Upon A Time in Hollywood. Vi tør godt allerede nu udråbe den til Tarantinos mest hypede film til dato. Hold på dine Aviator-shades, for nu er den første Once Upon a Time in Hollywood-trailer endelig ude.

Og lad os bare sige, at vi aldrig før har set så meget swag samlet på ét sted.

Hollywood A-listere på stribe

Once Upon a Time in Hollywood foregår i 1969, optakten til filmbyens anden storhedstid. Her spiller Leonardo DiCaprio en falleret skuespiller, der jagter et comeback. Og han får selskab af sin buddy og stuntman spillet af Brad Pitt.

Og det meste af traileren går med, at se to smører deres coolness ud over lærredet, fra et tilbagelænet tv-interview i sort-hvid over en cruise-tur i americana-bilen til en fist fight med selveste kung fu-kongen Bruce Lee.

Quentin Tarantino har skrevet flere af Hollywoods daværende A-listere ind i filmen, og vi må sige, at han har fundet den rette mand til rollen som Bruce Lee – se en længere demonstration af skuespilleren Mike Moh kampsportsevner her.

I filmen møder vi også skuespilleren Sharon Tate, som på tragisk vis blev myrdet af Charles Manson-kulten, da hun var højgravid. Hun spilles af Margot Robbie, som også ligner originalen ret godt – se her.

Den her Once Upon a Time in Hollywood-trailer slår én gang for alle fast, hvorfor filmen har fortjent en hædersplads på vores liste over de 10 film, vi glæder os allermest til i 2019.

Vi ses den 15. august, Brad og Leo: