Verdens bedste job? Bliv betalt for at se alle Marvel-filmene før Endgame-premiere

Foto/ Reuters/ Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Den fjerde Avengers-film Avengers: Endgame får premiere lige om lidt, og fans kan på ingen måde vente. Da den episke første trailer ramte nettet, brød den alle rekorder. Og vi kunne næsten ikke få armene ned, da vi fandt ud af, at Endgame får premiere i Danmark (lidt) tidligere end først forventet.

Hvis du stadig synes, at premieren på Avengers: Endgame er alt for langt væk, så har vi fundet en ret god måde at slå tiden ihjel på. For en hjemmeside udlover verdens bedste job til en dedikeret Marvel-fan: Du kan tjene penge på at se alle Marvel MCU-filmene op til Endgame-premieren!

Det er siden CableTV, der har fået den geniale idé, at finde klodens mest dedikerede fan og give ham eller hende hvad der svarer til 6.500 kroner for at binge film.

Vi sagde jo, at det var verdens bedste job.

Mere end 40 timers action

Hvis du får jobbet, er der 20 film, du skal binge-watche. Det er blandt andet alle Iron Man-filmene, Guardians of the Galayxy-filmene, Thor-filmene, Black Panther og selvfølgelig de foregående Avengers-film.

Alt i alt er der mere end 40 timers binge-værdi at hente i Marvels superhelteunivers. Det er altså næsten to døgn non-stop, du skal binge blockbusters. Sagde vi verdens bedste job?

LÆS OGSÅ: Avengers er f***ing klar til hævn i ny Endgame-trailer

For at få jobbet skal du – udover at være jordens største Marvel-fan – også være social og en tweet-mester:

“Helten, vi leder efter, skal ikke bare være Marvel-fanatiker, men også være en aktiv social media-personlighed, der vil live-tweete hele MCU-marathonet og tagge CableTV.com,” lyder det.

Binge filmene igen og igen

Udover pengene får den heldige Marvel-fan også alle de 20 film på Blu-Ray efterfølgende. Så kan du altid starte forfra med det samme, når du har binget dig igennem første gang. Og så vinder man selvfølgelig også en masse Marvel superhelte-gear, man kan blære sig med.

LÆS OGSÅ: Den officielle Avengers Endgame trailer er her – og alt er mere dramatisk end nogensinde

Hvis du synes, det lyder som verdens bedste job – og det gør det – så kan du ansøge lige her.

Og hvis du mangler et godt argument for, hvorfor netop du er jordens største Marvel-fan, kan du jo overveje at gøre ligesom de her mennesker og opkalde dit kommende barn efter en Marvel-superhelt. Det bliver vist næsten ikke mere dedikeret.