Leonardo DiCaprio og Brad Pitt har aldrig været mere cool: Se plakat til hypet Tarantino-film

Foto/ Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Vi faldt nær ned fra stolen, da vi så det første foto fra Quentin Tarantinos næste film. Der er cirka ingen grænser for køligheden hos Brad Pitt med Aviator-solbriller og Leonardo DiCaprio i læderjakke. Alligevel mente nogen, at de to gutter ikke var helt lækre nok på kamera, så de fik lige en gang photoshop (hvorfor i alverden?). Nu er den første Once Upon a Time in Hollywood-plakat ude, og d’herrer har gjort det igen.

LÆS OGSÅ: Tarantino har skrevet Bruce Lee ind i sin hypede film – og han har castet en skuespiller, der kan sparke fra sig

Vi troede ikke, hypen op til Tarantinos næste film kunne blive mere manisk, men det var før, vi havde set Brad med tomlen i jeans-lommen og åben Hawaii-skjorte, for slet ikke at tale om Leonardo i 70’er-læderjakke og et “jeg er for kendt til det her sted”-udtryk i fjæset.

Se den retro-fede Once Upon a Time in Hollywood-plakat nederst i artiklen.

Luke Perrys sidste filmrolle

Once Upon a Time in Hollywood skal foregå i filmbyen anno 1969 – det år, hvor Charles Manson-kulten myrdede flere uskyldige mennesker, blandt andre Roman Polanskis gravide kone, Sharon Tate. Her spiller Leonardo DiCaprio en falleret skuespiller på jagt efter en comeback, mens Brad Pitt spiller hans tro følgesvend og stuntman.

Det er svært at overdrive, hvor absurd castet er til Once Upon a Time in Hollywood er: Leonardo DiCaprio. Brad Pitt. Al Pacino. Margot Robbie. Tim Roth. Damian Lewis. Michael Madsen.

Stjernen Burt Reynolds stod også på rollelisten, før vi desværre mistede ham i september.

LÆS OGSÅ: Tarantino har endelig castet Charles Manson og Roman Polanski i sin mest hypede film nogensinde

Luke Perry havde også en rolle i filmen. Og før vi mistede ham på tragisk vis, nåede Beverly Hills-stjernen at optage sine scener. Vi er sikre på, at det bliver et værdigt farvel.

Margot Robbie skal spille skuespilleren Sharon Tate, og hun ligner blændende godt på det første billede af hende fra filmen.

Stadig ikke badass nok til dig? Så tjek den her billedserie af cooler than cold fotos fra settet.

Once Upon a Time in Hollywood har premiere den 25. juli, og den har en sikker, uofficiel førsteplads på listen over de 10 film, vi glæder os allermest til i år.