Undskyld, hvad? Tarantino skulle have instrueret Ringenes herre-trilogien

Foto/ Reuters/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

En film kan gå meget igennem, som vi aldrig hører om, før den ender på lærredet. Omskrivninger af slutningen, udskiftning af instruktøren eller endda hovedrollerne – vidste du for eksempel, at de ikoniske roller som homoseksuelle cowboys i Brokeback Mountain skulle have været spillet af Hollywoods måske største mandlige stjerner overhovedet?

Nu viser det sig, at Peter Jacksons elskede og respekterede Ringenes herre-trilogi kunne have set helt anderledes ud. Faktisk var Peter Jackson lige ved at blivesparket ud af instruktørstolen – til fordel for Quentin Tarantino, hjernen bag Kill Bill og Pulp Fiction, af alle mennesker.

LÆS OGSÅ: Salma Hayeks brev til Weinstein er dagens must read. Læs bare disse citater

En kommende bog opruller Ringenes herre-filmenes dramatiske skabelseshistorie, Ian Nathans Anything You Can Imagine: Peter Jackson & The Making of Middle-Earth.

Og her bliver det ifølge The Guardian afsløret, at den tidligere producer Harvey Weinstein – som står anklaget for sexovergreb – nær havde smadret Peter Jacksons Ringenes herre-trilogi.

“Du er ude”

Før Peter Jackson begyndte sit frugtbare samarbejde med filmselskabet New Line Cinema om Ringenes herre, var han i stald hos Harvey Weinsteins filmselskab Miramax.

På det tidspunkt havde Peter Jackson planer om at fortælle J.R.R. Tolkiens omfattende fantasy-bøger i to spillefilm. Men det var eftersigende alt for dyrt og besværligt til Harvey Weinsteins smag.

Han insisterede i stedet på, at Peter Jackson måtte forkorte hele molevitten til én spillefilm på max to timer.

LÆS OGSÅ: Weinstein forlangte et håndtryk af stjerneskuespiller. Det fik han. Med urin på

Hvis ikke, ville Weinstein smide ham på porten og overdrage filmen til Quentin Tarantino, fortæller produceren Ken Kamins i bogen:

“Harvey var sådan. ‘Enten så gør du det her, eller også er du ude. Du er ude. Og jeg har Quentin klar til at instruere den.'”

Harvey Weinstein truede angiveligt også Peter Jackson med at erstatte ham med John Madden, instruktøren bag Shakespeare in Love.

Vigtige scener blev skrevet ud

Den 17. juni 1998 modtog Peter Jackson angiveligt et memo fra Miramax, som informerede ham om, at filmen nu skulle produceres i med en mere “streamlinet tilgang”.

Miramax udarbejdede en ny version af Peter Jacksons manuskript, hvor afgørende sekvenser blandt andet slaget om Helms Deep og Balroggens angreb, var skåret ud.

“Den garanterede bogstaveligt talt at skuffe hver eneste person, som har læst bogen,” siger Peter Jackson i bogen.

LÆS OGSÅ: Video viser Weinstein gramse på forretningskvinde: “Lad mig få en lille smule af dig”

Heldigvis endte det ikke, som Harvey Weinstein havde tænkt sig.

Det lykkedes Peter Jackson og hans manuskriptparter og hustru Fran Walsh at overtale Harvey Weinstein til at frigive deres manuskript og producere det et andet sted. Valget faldt på New Line Cinema, som gav grønt lyd til hele tre Ringenes herre-film.

Ikke en dum investering.

Historierne om Harvey Weinstein er væltet frem i Hollywood, efter utallige kvinder begyndte at anklage produceren for seksuelle overgreb i 2017.

Gwyneth Patrow har tidligere fortalt, at Weinstein forsøgte at lægge an på hende – men det ville hendes daværende kæreste, Brad Pitt, ikke finde sig i.