Kan du huske lille Madeleine, der forsvandt? Ny Netflix-serie vil optrevle sagen

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Hendes ansigt var på forsiden af alverdens aviser i 2007. Britiske Madeleine McCann var ikke mere end tre år gammel, da hun forsvandt sporløst fra det hotel i Praia de Luz i Portugal, hvor hun var på strandferie med sin familie. Netflix har sluppet en trailer til den længe ventede Madeleine McCann-serie, der vil oprulle sagen, som overgår de flestes fantasi.

LÆS OGSÅ: De 10 absolut bedste krimiserier på Netflix, du kan se lige nu

Traileren til true crime-serien The Disappearance of Madeleine McCann bliver først offentliggjort nu, dagen før serien lander på Netflix den 15. marts.

De mistænkte

Det er dokumentarskaberen bag den måbende WTF-dokumentar Fyre Festival, Chris Smith, som har sat sig for at genfortælle en af de mest berygtede og spegede krimisager siden årtusindeskiftet.

Traileren giver en smagsprøve på seriens over 120 timers interviewmateriale med over 40 personer, som klippes sammen med nyhedsindslag og rekonstruerede scener.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 film, vi glæder os allermest til at se i 2019

Vi møder blandt andre mænd, som var mistænkt i sagen. Men Madeleines egne forældre – der selv har været mistænkt – medvirker ikke i serien.

Det her kunne ligne den slags true crime-serie, som hele verden kommer til at diskutere.

Læs også vores liste over syv filmskabere, som faktisk var med til at opklare en mordgåde.