Ny Aladdin-trailer er endelig landet: Genie synger, og tæppet flyver!

Foto/ Disney

author
Mette Viktoria Pabst

Det føles som evigheder siden, at vi først fik at vide, at Disney ville give os en ny Aladdin-film. Vi glæder os til så mange fede Disney-film i 2019 – og vi kan snart ikke vente mere!

LÆS OGSÅ: Alle de 16 Disney-film, som skal genindspilles med virkelige mennesker

Nu er den fulde Aladdintrailer endelig landet – og vi kan næste dufte Agrabah i den her trailer, der viser os ikoniske scener fra tegnefilmen.

Genie folder sig ud

Først og fremmest giver den nye trailer os flere scener med Will Smith som Genie – det har vi virkelig manglet. Will Smith har nemlig været igennem lidt af et stormvejr.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kun en ægte Disney-fan kan huske teksten på alle de her Disney-sange

Først dukkede de første billeder fra Disneys genindspilning af Aladdin op. De billeder fik en del til at rynke på næsen over Will Smith som Genie. Fans mente, han så helt, helt forkert ud.

Så fik vi et lidt længere klip fra den nye Aladdin-film – og så begyndte fans ligefrem at grine af Will Smith som lampeånden.

Nu er den nye og fulde Aladdin trailer så endelig landet. Og her ser vi Will Smith folde sig ud som den blå lampeånd. Vi ser både Will Smith synge, danse og fortælle jokes i den her trailer. Og selvom han ikke er Robin Williams (hvem kunne nogensinde hamle op med ham?), så gør han det altså overbevisende.

Mest ikoniske scene

Den nye trailer giver os også en lille snas af den måske mest ikoniske scene i Aladdin overhovedet: Scenen, hvor Jasmin og Aladdin flyver af sted på det flyvende tæppe.

LÆS OGSÅ:Her er de Disney-film, vi glæder os allermest til i 2019

Den her fulde Aladdin trailer har kun gjort os mere utålmodige, og vi tror næsten ikke, vi kan vente helt til 23. maj, hvor denne her får premiere. Og mens du synger med på “Et helt nyt liiiiv”, så tjek lige, om du kan huske teksten på alle de her ikoniske Disney-sange.