Dagens bedste nyhed: Queen-filmen får måske en toer

Foto/ Alex Bailey/20th Century Fox

author
Freya Bjørnlund

Rami Malek har lagt hele verden ned i sin glansrolle som Freddie Mercury i Bohemian Rhapsody. I februar blev han også den store champion til Oscar-uddelingen, hvor han selv tog guld med hjem (og fejrede det ved at falde ned fra scenen), mens filmen nappede i alt fire statuetter. Og hvad gør man i Hollywood, når man har lavet et vaskeægte filmhit? Man laver en toer. Bohemian Rhapsody 2 er rent faktisk en mulighed.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Det fortæller filmskaberen og Freddie Mercurys mangeårige ven Rudi Dolezal til Page Six.

Freddies sidste år

Rudi Dolezal har skabt flere musikvideoer for Queen, ligesom han står bag dokumentarudgivelsen om Freddie Mercury, Lover of Life, Singer of Songs.

Og han fortæller nu, at Queens legendariske manager Jim Beach ret seriøst overvejer en Bohemian Rhapsody 2:

“Jeg er sikker på, at han planlægger en toer, som starter ved Live Aid,” siger han til Page Six.

Han tilføjer, at en opfølgende film “bliver alvorligt diskuteret i Queen-familien.”

LÆS OGSÅ: Se den vilde forvandling: Sådan blev Mr. Robot-stjerne til Queen-forsanger

Bohemian Rhapsody fortæller historien om Queen-forsangerens unge år, og den slutter med bandets triumf ved Live Aid-koncerten i London i 1985.

Filmens skuespillere er blevet rost for deres sømløse forvandling til Queen-medlemmerne – se, hvor godt de ligner rock-originalerne her.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener i 2018

En toer ville tage fat, hvor etteren slap, og fortælle den knap så opløftende historie om Freddie Mercurys sidste år med AIDS før sin død i 1991.

Det lyder ikke rart. Men det lyder som en film, vi har brug for for at sige ordentligt farvel til Freddie. Ja tak til Bohemian Rhapsody 2 herfra.