Her er der 7 film på HBO Nordic, du ikke må snyde dig selv for

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

HBO’s varemærke er gode serier. I over 20 år har det amerikanske tv-netværk lavet serier, som resten af verden har kæmpet for at nå til sokkeholderne. Heldigvis har vi i Danmark fået adgang til dem alle på HBO Nordic. Vi har tidligere givet os selv den umulige opgave at samle en bucket list med de 10 bedste HBO serier, som du bliver nødt til at se, før du forlader denne jord. HBO er knap så kendt for sine film. Og det er synd og skam, for der ligger en bunke drøngode originale gode HBO-film gemt i hjørnerne, som ikke har fortjent at bliver overset.

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Vi har samlet syv gode HBO-film, som du ikke skal snyde dig selv for. Flere af dem er baseret på vikelige hændelser og livshistorier.

Hvis du har en forkærlighed for film om historiske begivenheder, så tjek også vores guide til 10 Netflix-film inspireret af virkelighedens utrolige hændelser.

1. Gia

Gia

IMDb score: 7,0

Før Angelina Jolie var Lara Croft, før hun var Mr. Smith, endda før hun vandt en Oscar for Girl, Interrupted, var hun Gia.

Gia Carangi var suprmodellen, som ikke gav nogen fucks på catwalken i 70’erne, og som levede hårdt og døde ung.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Efter en karriere som børneskuespiller var HBO-filmen Gia Angelina Jolies store gennembrud som voksenskuespiller.

Hun blæser os bagover i en rolle, der både kræver nøgenscener og en kropslig deroute, da Gia bliver fanget i et stofmisbrug og en AIDS-sygdom.

2. Brexit: The Uncivil War

IMDb score: 7,0

Hvordan kunne det gå så galt? Hver eneste brite må stille sig selv det spørgsmål – hvad enten de stemte for eller imod Brexit – nu, hvor Europas ansvarlige storebror, det britiske parlament, er blevet reduceret til en sandkasse af mudderkastende blebørn. Den tempofyldte film Brexit: The Uncivil War giver et bud på svaret.

LÆS OGSÅ: De 12 mest kreative svinere på film nogensinde

I centrum er Leave-kampagnens mastermind, Dominic Cumming, spillet med kynisk præcision af Benedict Cumberbatch. Som en af de eneste i landet forstod Dominic Cumming magten i at høste folkets vrede på sociale medier. Filmen har fået kritik for at tackle spørgsmålet om Brexit for upræcist og for tidligt. Men filmskabere har også lov til at blande sig i debatten om, hvad der gik galt, før det går galt igen.

3. Behind the Candelabre

IMDb score: 7,0

Michael Douglas og Matt Damon, to af Hollywoods tungeste herrer, støder sammen i Behind the Candelabre. Faktisk fletter de sig sammen i en hemmelig affære baseret på den virkelige historie om den flamboyante superstjerne Liberace og hans skjulte homoseksualitet.

Steven Soderbergh har instrueret en film om mesterpianisten bag rhinstensfacaden, og Michael Douglas rammer Liberaces larger than life persona på kornet.

LÆS OGSÅ: 10 legendariske øjeblikke på film, der var 100 procent improviserede

I 1977 får Liberace besøg i sit omklædningsrum af den unge Scott Thomsen, spillet med bølgende lokker og star struck naivitet af Matt Damon. Det udvikler sig til et seks år langt forhold, hvor den ældre rigmand betaler svimlende summer til forkælelse af sit guldbesatte boy toy. Til gengæld tager han så kontrol over den unge mands liv.

4. O.G.

IMDb score: 6,2

Et fængsel er et benhårdt sted at være, og nogle gange er det lige så benhårdt at forlade. Sådan var det for Morgan Freemans godmodige Red i En verden udenfor, og sådan er det stadig i det moderne højsikkerhedsfængsel i HBO-filmen O.G., hvor banderne sidder lige så tungt på magten som i ghettoens gader.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

24 år efter Louis blev dømt, skal han endelig løslades. Men at blive lukket ud i en virkelighed, hvor han ikke længere kender spillereglerne, skræmmer ham mere end prygl fra cellekammeraterne.

I modsætning til Red har ham her fortjent sine tæv. Engang var Louis selv bandeleder, en original gangster. Det er især Jeffrey Wrights levende skuespil, der tvinger os til at føle med Louis og gør O.G. til en fængselsfilm af den modige slags.

5. My Dinner with Hervé

IMDb score: 7,0

“Verdens mest berømte dværg”. Sådan bliver Hervé Villechaize beskrevet for journalisten Danny Tate, som skal lave et portrætinterview med den franske skuespiller, der var en af stjernerne i 70’er-serien Fantasy Island. Han var også lidt af en party boy. Og han mistede sig selv i en grad, så han tog sit eget liv som 50-årig.

LÆS OGSÅ: HBO afslører de 10 mest sete serier i 2018

My Dinner with Hervé er baseret på den sande historie om det umage venskab mellem en superstjerne og en journalist, som selv havde lidt svært ved at holde sig fra sprutflaskerne.

Der er ingen, som glæder sig til at Game of Thrones slutter. Men vi ville lyve, hvis vi sagde, at vi ikke glæder os til at se, hvilke andre store ting Peter Dinklage kan udrette på skærmen. Vi er ville med hans Hervé.

6. Paterno

IMDb score: 6,5

Endnu en HBO-film baseret på virkeligheden. Denne gang den virkelig grimme af slagsen.

Al Pacino spiller en af karrierens markante roller som træneren Joe Paterno, som stod i spidsen for Penn States amerikanske fodboldhold, da hans hjælpetræner Jerry Sandusky blev dømt for 45 tilfælde af seksuelle overgreb på små drenge.

LÆS OGSÅ: Netflix: Her er 3 WTF-dokumentarer, som hele verden snakker om

Virkelighedens Joe Paterno dækkede efter alt at dømme over sin hjælpetræner i årevis. Og Paterno portrætterer en magtfuld mand, der langsomt bliver indhentet af fortidens synder, mens samvittigheden begynder at gøre ondt.

Det her er en af Al Pacinos store, men underspillede præstationer.

7. The Normal Heart

IMDb score: 7,9

I dag kan en HIV-smittet person i behandling uden problemer have ubeskyttet sex. Det kan næsten føles som lysår siden, at homoseksuelle mænd døde som fluer af en skrækindjagende sygdom, som ingen forstod, og som de færreste turde tale om.

Men det ikke engang fire årtier siden. Og rædslerne kan næsten mærkes på egen krop i The Normal Heart, som følger udbruddet af AIDS-epidemien i starten af 80’erne.

LÆS OGSÅ: Snart kan man streame ALLE Disney-film ét sted: Nu er prisen på Disney+ afsløret

Filmen følger Ned Weeks spillet af Hulk-stjernen Mark Ruffalo, som ser sine venner knække under sygdommen. Han beslutter at tage kampen op mod et system, som helst vil ignorere homoseksuelles eksistens og den sygdom, som slår dmn ihjel.

Den her kræver kleenex i massevis.