Hvad flygter Arya fra i ny GoT-trailer? Fanteori har hårrejsende forklaring

Foto/ HBO

author
Mathias Hau Nørgaard

Du har måske allerede set den nye episke trailer til Game of Thrones, som netop har slået seerrekord. Men der er helt sikkert nogle detaljer, du ikke har set – og som måske kan antyde, hvad der kommer til at ske i sæson otte.

I traileren ser vi blandt andet Arya løbe gennem den mørke krypt under Stark-familiens hjem, Winterfell. Hun har et skræmt udtryk i ansigtet.

LÆS OGSÅ: Vinteren er nær: Se de første billeder fra Game of Thrones sæson 8

Men hvad, eller rettere hvem, kan gøre den ellers frygtløse morder Arya bange?

På den ressourcestærke side Reddit er der nogen, som har lysnet klippet fra den meget mørke trailer til Game of Thrones. Med lysbehandling kan man se, at der er en – eller måske to –skikkelser, der følge efter Arya.

Og Aryas mystiske forfølger har selvfølgelig allerede fået internettet til at gå i selvsving med fanteorier.

Hvad flygter Arya fra?

Der vil i det følgende blive spoilet fra Game of Thrones sæson 1.

Arya er en af vores absolutte favoritter fra serien. Vi har fulgt hende fra, hun var en ung, uskyldig pige og hendes forvandling til en toptrænet, koldblodig morder.

Så hvem i hele Westeros kan få hende til at gå i panik?

LÆS OGSÅ: Game of Thrones sæson 8 er som at se “seks spillefilm”, siger HBO-direktør

Enkelte fans har gættet på, at skikkelserne kunne være et par spøgelser. Men en udbredt teori på nettet er, at en af skikkelserne er Aryas far, Ned Stark.

Ned Stark blev som bekendt halshugget i sæson ét, så hvordan kan det gå til?

En ledetråd fra bøgerne

Teorien om, at Ned Stark på et tidspunkt bliver vækket til live igen, har floreret længe før den spændende trailer til Game of Thrones sæson 8. Den udspringer fra flere ledetråde i George R.R. Martins bøger.

For eksempel har Jon Snow på et tidspunkt en drøm, skriver Huffington Post:

“I mørket havde han hørt sten mod sten skrabe mod hinanden,” står der. “Da han vendte sig, så han, at gravene åbnede sig, den ene efter den anden.”

LÆS OGSÅ: Game of Thrones studie forudser, hvilke karakterer der dør i sæson 8

Der ligger som bekendt en hel flok af døde Star-konger i krypten under Winterfell. De skriger nærmest på at blive til en genopstanden hær, eller hvad?

Spørgsmålet er, om Ned Starks genopstandelse også kan lade sig gøre i serien.

White Walkers-magi

Efter Ned Stark blev henrettet på grusomste vis, sørgede Littlefinger for at hans lig blev leveret til hans kone, Catelyn Stark. Man må derfor forvente, at Neds jordiske rester befinder sig i sin grav i Winterfells krypt, hvor Catelyn også har rejst en statue af sin afdøde mand.

Vi ved også, at der er mindst én måde, man kan genopstå fra de døde i Westeros: Hvis The White Walkers genopliver dig som zombiekriger.

LÆS OGSÅ: 8 kendte gæstestjerner, du nok ikke spottede i Game of Thrones

Vi ved også, at der kommer en hel del White Walkers forbi Winterfell i sæson otte. Den afsluttende den sæson af Game of Thrones indeholder eftersigende “den længste kampscene nogensinde”, og at den foregår i og omkring Winterfell – vi gætter på, at slaget kommer til at involvere The Night King og hans Dead Army.

Derfor er det rimeligt at antage, at der kunne komme White Walkers i nærheden af krypten, som kunne genoplive Ned Stark og de andre døde konger under Winterfell.

Om det rent faktisk viser sig at være tilfældet, kan vi desværre ikke få svar på igennem den ellers fede nye trailer til Game of Thrones. Men vi ved, at sæson otte vil kræve endnu flere dødsfald end i nogen tidligere sæsoner.

Hvorfor føles premieren den 15. april så langt væk?