Har du voksenble på? Vi ved allerede en del om handlingen i The Conjuring 3

Foto/ Warner Brothers/AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Gyseråret 2019 bliver rekordgodt. Vi har samlet 8 gysere, du ikke må misse i år. En af dem er produceret af James Wan, manden bag den populære The Conjuring-filmserie (og traileren vil give dig mareridt i nat). Desværre må vi vente længe endnu på den The Conjuring 3-premiere, som fans allerede ser frem til.

Optagelserne til den tredje film i rækken går i gang den 3. juni i år, skriver Discussing Film på Twitter:

Vi kan tidligst forvente en The Conjuring 3-premiere i 2020.

Men James Wan har allerede ladet så mange hints slippe om treeren, at Movieweb føler sig overbevist om, at filmen skal baseres på en bestemt historie fra virkeligheden.

Virkelig dæmon-historie

Det særlige ved gyserfilmserien The Conjuring er, at handlingen er inspireret af virkelige hændelser. Den følger Ed og Lorraine Warren, som i efterkrigstiden arbejdede som såkaldte paranormale efterforskere – spøgelsesjægere, kunne man også kalde dem.

LÆS OGSÅ: Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Og filmene i serien er baseret på virkelige historier om folk, som har oplevet noget tilsyneladende uforklarligt.

Ifølge Movieweb peger alt på, at The Conjuring 3 er inspireret af den mystiske sag om Bill Ramsey, også kendt som The Southend Werewolf.

Historien udspillede sig i Essex i England, hvor Bill Ramsay var far til tre. Han var dog overbevist om, at han var besat af en dæmon, som manifesterede sig som en varulv.

LÆS OGSÅ: Ny Stephen King gyserfilm på vej: Første trailer gør os alvorligt bange

Og han skulle eftersigende udvise symptomer som “umenneskelig styrke, blottede tænder, knurren, hævede skuldre og hænder bøjet som kløer,” skriver Movieweb.

James Wan instruerede de første to Conjuring-film, men denne gang overlader han instruktørstolen til Michael Chaves, som snart er aktuel med den skrækindjagende gyser The Curse of La Llorona. Men Patrick Wilson og Vera Farmiga vender naturligvis tilbage til deres roller som Ed og Lorraine.

LÆS OGSÅ: Det første foto af Pennywise i IT 2 er ude, og det er episk

Det er ikke for sjov, at The Conjuring har fået en plads på vores liste over de 13 ondeste jump scares nogensinde – vi forventer, at treeren holder skrækniveauet.