Captain Marvel får anmelderne i knæ: En af årets bedste superheltefilm?

Foto/ Walt Disney Pictures

author
Mette Viktoria Pabst

Der er en ny superhelt i byen, og hun sparker seriøs røv. Captain Marvel er den første Marvel-film med en kvindelig hovedrolle, og hvis man spørger de danske anmeldere, så har Marvel ramt ret meget plet med denne her.

LÆS OGSÅ: Avengers er f***ing klar til hævn i ny Endgame-trailer

Over hele linjen er der pæne ord og ros til den nye superheltefilm. Som i Informations Captain Marvel anmeldelse:

Captain Marvel er en velformet ’origin story’ og en frisk og underholdende superheltefilm.”

Overstråler alle de andre superhelte

Captain Marvel er baseret på tegneserieheltinden Carol Danvers. Hun melder sig som ung til militæret, vist mest af alt for at pisse sin far af. Han er sådan en type mand, der ikke regner kvinder for meget.

En alienrace finder Carol bevidstløs, formentlig efter en voldsom ulykke, og for at redde hende, giver de hende superkræfter. Dermed bliver Carol Danvers en af universets mægtigste superhelte.

Men det er ikke altid lige let at have superkræfter. Og hvad er det, der er sket i hendes fortid, som hun kun kan huske i glimt?

LÆS OGSÅ: Brie Larson postede det perfekte svar, da fans ville se Captain Marvel “smile mere”

Brie Larson spiller hovedrollen, og det gør hun med bravur, mener DR’s anmelder.

“Brie Larson er en fremragende skuespiller, der formår at give Captain Marvel en skarp personlighed, ikke nødvendigvis som superhelt – det sørger effektafdelingen for – men som det menneske, der er blevet en superhelt,” skriver DR og smider 4-stjerner efter filmen.

LÆS OGSÅ:Folk er begyndt at opkalde deres babyer efter Marvel-karakterer

Også hos Jyllands-Posten er man begejstret for filmen, hvor anmelderen mener, at Brie Larson kan blive et forbillede for unge kvinder verden over:

“Alle målgrupper skal kunne spejle sig i Marvel-universet, og nu får fanskarens unge piger et sejt forbillede, som overstråler alle de andre superhelte,” lyder dommen i en 4-stjernet Captain Marvel anmeldelse.

Godt fyld

Så hvis filmen er så god, hvorfor giver alle de danske anmeldere den så ikke mere end 4 stjerner? Ifølge BT’s Captain Marvel anmeldelse er det fordi, at filmen mangler kemi mellem karaktererne:

“Den magi mellem Captain Marvel og Nick Fury, der ellers er lagt op til, sprudler aldrig – filmen er teknisk upåklagelig, men aldrig spektakulær og det hele virker lidt som noget, der skal fylde tiden ud inden Avengers: Endgame får premiere. Når det så er sagt, kan man sagtens finde værre fyldstof.”

LÆS OGSÅ:Robert Downey Jr. improviserede Iron Mans mest ikoniske replik

Ja, vi glæder os til Avengers: Endgame. Men en superheltefilm, hvor Brie Larson sparker så meget røv? Det kan man næsten ikke tillade sig at misse.

Captain Marvel spiller lige nu i biograferne landet over. Se den fede trailer her.