Instruktøren bag 2018’s uhyggeligste film er tilbage: Se den forstyrrede trailer her

Foto/ Nordisk Film

author
Mette Viktoria Pabst

Hereditary blev kåret som en af de alleruhyggeligste film i 2018. Faktisk var den så uhyggelig, at det kunne måles i hjerterytmen på biografgæsterne, der blev vanvittig høj i de her chokerende scener.

LÆS OGSÅ: Bedste gyser-år nogensinde? 8 gyserfilm, du skal glæde dig til i 2019

Nu er instruktøren Ari Aster allerede tilbage med en ny film, der skal give os mareridt og svedige håndflader. Traileren til hans nye Midsommar gyserfilm er netop landet, og vi får ikke lukket et øje efter at have set den her.

En forstyrret kult i naturskønne omgivelser

Midsommar foregår i vores naboland Sverige på en festival, hvor folk danser rundt med blomster i håret, går med bare fødder og slikker sol i græsset.

Her skal et ungt par fejre midsommerfest. Men i traileren går det hele hurtigt fra at være hyggeligt til at være virkelig forstyrret. Og snart er parret en del af noget, der ligner en bizar kult med blod, vold og vansirede mennesker.

LÆS OGSÅ:  Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Sverige har aldrig været så uhyggeligt, som det er i den her Midsommar gyserfilm. Hvis du ikke kan få nok af uhygge, så skal du også glæde dig til den kommende It: Chapter 2, der eftersigende skulle indeholde de blodigste scene nogensinde i gyserhistorien.