Skind og ben: Komediestjernes forvandling er ekstrem i ny rolle

Foto/ Matt Sayles/AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Nogle skuespillere er villige til at gå rigtig langt for at smelte sammen med deres rolle. Vi har samlet en hel liste med skuespillere, som har tabt utallige kilo, eller taget på i enten muskler eller fedt for at transformere sig helt om til en rolle. Nu ser det ud til, at Simon Pegg i Inheritance skal føjes til listen.

Den 49-årige britiske skuespiller er skind, ben og mavemuskler – og ikke til at genkende – på et nyt foto, efter han har forberedt sig til en rolle i den kommende thriller Inheritance.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Lars Ranthe tabte sig 10 kilo til rolle – ikke til at kende

Hvor er den rundkindende, godmodige dude, vi kender fra komedierne Hot Fuzz og Shaun of the Dead, for slet ikke at snakke om Scotty fra Star Trek?

Man bliver jo helt bekymret:

Seks måneders træning

Simon Pegg skal blandt andet spille over for danske Connie Nielsen i Inheritance. Men vi ved endnu ikke, præcis hvilken rolle han skal spille i historien om en en familie, hvor overhovedet pludselig dør. Resten af familien står tilbage med en ødelæggende hemmelighed.

Det var Simon Peggs personlige træner Nick Lower, som postede et billede af resultatet efter seks måneders træning.

LÆS OGSÅ: Se det første smukke foto af Margot Robbie i hypet Tarantino-film

Simon Pegg delte opslaget og kommenterede, at transformationen krævede “lejlighedsvis mild tværhed”.

Vi kan ikke vente på at se resultatet i Inheritance, som endnu ikke har fået en premieredato.

Apropos ufattelige transformationer, så lykkedes det Tilda Swinton at overbevise hele verden om, at hun faktisk var en 82-årig mand i Suspiria. Kan man overhovedet se, at det er en kvinde, der gemmer sig derinde?