“Oscars” for årets værste film er uddelt: Her er de største stinkere i 2018

Foto/ Sony Pictures

author
Freya Bjørnlund

Årets Oscar-uddeling er veloverstået, og guldet er uddelt – se den store oversigt over vinderne her. Men dagen før Oscar-showet løb Razzies 2019 af stablen, også kendt som Oscar-uddelingen for årets absolut ringeste film.

Golden Rasberry Awards, i kærlig tale kaldt Razzies, uddeler hvert år priser til de mest elendige præstationer i Hollywood baseret på hundredevis af stemmer fra filmfans, anmeldere og filmskabere.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Det var et stærkt felt af kiksere i år, hvor en blandt andet har fået folk til at udvandrer i vrede fra biografen. The Holywood Reporter har annonceret alle de heldige vindere, som vi har samlet herunder.

Og når du har brug for vaske de grimme minder af dig, så dyk ned i vores guide til, hvor du kan se alle årets Oscar-nominerede film.

Værste Film: Holmes & Watson

En ting er, at anmelderne slagtede Will Ferrell og John C. Reillys komedieversion af detektivklassikeren over dem alle med Sherlock Holmes. Noget andet er, at filmen simpelthen fik biografgængere til at udvandre i flok. Den stakkels Sherlock Holmes skaber Arthur Conan Doyle har nu fået Razzie-akademiets velsignelse til at rotere i sin grav.

Holmes & Watson
Gotti
The Happytime Murders
Robin Hood
Winchester

 

 

Værste kvindelige hovedrolle: Melissa McCarthy 

I år var Melissa McCarthy nomineret til en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle i Can You Ever Forgive Me? Så ja, vi kan godt tilgive hende for sædpletten The Happytime Murders – dukkefilmen med overraskende meget sex & drugs, som blandt andet er blevet kaldt den “værste film i et årti”.

Melissa McCarthy / The Happytime Murders og Life of the Party
Jennifer Garner / Peppermint
Amber Heard / London Field
Helen Mirren / Winchester
Amanda Seyfried / The Clapper  

Værste mandlige hovedrolle: Donald Trump 

Har Donald Trump været med i ikke bare én, men to biografaktuelle film i 2018? Ja, så var der jo ikke mere at snakke om i den kategori.

Donald J. Trump (Som sig selv) / Death of a Nation og Fahrenheit 11/9    
Johnny Depp (stemme) Sherlock Gnomes
Will Ferrell / Holmes & Watson
John Travolta / Gotti
Bruce Willis / Death Wish 

Værste kvindelige birolle: Kellyanne Conway

Donald Trumps rådgiver og “alternative fakta”-opfinder Kellyanne Conway spiller også en afgørende rolle i Michael Moores dokumentar og afsvitsning af præsident Trump, Fahrenheit 11/9. Og det blev en fortjent sejr.

Kellyanne Conway (Som sig selv) / Fahrenheit 11/9
Marcia Gay Harden / Fifty Shades Freed
Kelly Preston / Gotti
Jaz Sinclair / Slender Man
Melania Trump (Som sig selv) Fahrenheit 11/9

Værste mandlige birolle: John C. Reilly

John C. Reilly er en afsindig dygtig og ikke mindst sjov skuespiller. Så det gør ondt at se ham på den her liste. Men selv han kan ikke spinde guld af hø.

John C. Reilly / Holmes & Watson
Jamie Foxx / Robin Hood
Ludacris (Stemme) Show Dogs
Joel McHale / The Happytime Murders
Justice Smith / Jurassic World: Fallen Kingdom 

Værste instruktør: Etan Cohen

Og her har vi så manden, som er medansvarlig for, at John C. Reilly er kommet i uheldigt selskab på den her liste.

Etan Cohen / Holmes & Watson
Kevin Connolly / Gotti
James Foley / Fifty Shades Freed
Brian Henson / The Happytime Murders
The Spierig Brothers (Michael og Peter) / Winchester

Værste manuskript: Fifty Shades Freed

Det kan godt være, at visse scener her giver fugtige håndflader (se vores liste over de bedste sexscener i 2018). Men Christian Grey er frækkest, når han ikke siger for meget.

Fifty Shades Freed / Niall Leonard, fra romanen fra E.L. James
Death of a Nation / Dinesh D’Souza og Bruce Schooley
Gotti / Leo Rossi og Lem Dobbs
The Happytime Murders / Todd Berger og Dee Austin Robinson
Winchester / Tom Vaughan og The Spierig Brothers