Over 2.000 Hollywood-stjerner har valgt deres yndlingsserier – her er top 10

Foto/ Helen Sloan /HBO Nordic

author
Freya Bjørnlund

Instruktørerne, skuespillerne, kamerafolkene og alle de andre Hollywood-typer laver de serier, vi andre binger. Men hvad ser de egentlig selv? The Hollywood Reporter har bedt over 2.800 film- og tv-folk om at udpege deres yndlingsserier.

LÆS OGSÅ: De 10 serier, du ikke må misse i 2019

779 skuespillere, 365 producere og 268 instruktører er blandt deltagerne i den anonyme rundspørge. Det er er blevet til en fascinerende top-100 over det allerbedste, flimmerboksen har budt på siden 50’erne.

Og konklusionen er klar. Hollywood-folk har cirka samme smag som du og jeg. I hvert fald er der flere overlap med yndlingsserierne hos tusindvis af seriefans – se top-10 for henholdsvis kvinder og mænd.

Vi har samlet Hollywoods top-10 herunder.

10: The Simpsons

Komedieserien om den gule (og lettere moralsk fordærvede) kernefamilie fra Springfield er den prime time fiktionsserie, som har kørt længst i historien. The Simpsons startede i 1989, og lige nu kører den på sæson 30. Rock on, Homer.

 

 

 

 

 

 

 

9: Mad Men

Definitionen af cool måtte skrives om, da reklamemanden Don Draper slentrede ind i vores liv i 2007. Pludselig bestilte alle Old Fashioned i baren. Mad Men var en banebrydende dramaserie om 60’ernes reklameverden, overflodssamfund og den identitetskrise og meningsløshed, som fulgte med.

8: I Love Lucy

Amerikas første store seriesucces var sitcom’en I Love Lucy, som løb fra 1951 til 1957. Lucy er en geskæftig husmor, som gør, hvad hun kan, for at blive en stjerne. Amerikanere har cirka samme forhold til I Love Lucy, som danskere har til Matador.

7: Saturday Night Live

Historiens vigtigste satireserie er Saturday Night Live. Hver lørdag aften siden 1975 har sketch-showet taget pis på Hollywoods kendisser og svitset politikerne med skarp satire. Senest har Alec Baldwins parodi fået Donald Trump til at se rødt. 

6: The Sopranos

En mafiaboss, som har angstanfald og går til psykolog? En så sammensat antihelt havde ingen set på tv, før The Sopranos udfordrede konventionerne for gode hovedpersoner i 1999.

5: Seinfeld

En serie, der handler om ingenting. Sådan præsenterede Standup-mesteren Jerry Seinfeld sin egen komedieserie i 1989. Ikke desto mindre blev serien om Seinfeld og hans neurotiske venner en af de sjoveste nogensinde.

4: Game of Thrones

Den nyeste serie i Hollywoods top 10 er også den mest populære i verden lige nu –uden sammenligning. George R.R. Martins fantasy-univers chokerede seere ved at blæse på de sædvanlige manuskriptregler. For eksempel, at hovedpersoner normalt ikke bare dør til højre og venstre.

3: The X-Files

Vi har set mange buddy cops gennem tiden – dynamiske makkerpar som opklarer forbrydelser og mysterier. Men de færreste kan matche kemien mellem Mulder og Scully, F.B.I.-agenterne med speciale i det overnaturlige. 

2: Breaking Bad

En af de bedste serier i det nye årtusinde handler om en tørvetriller af en kemilærer, som er gevaldigt under tøflen, og hans taber-ven, som er droppet ud af skolen for at sælge stoffer. Ja, faktisk er det en af de bedste serier nogensinde, hvis du spørger filmfolket.

1: Friends

Hånden på hjertet, der er aldrig et tidspunkt, som ikke bliver bedre af at smække et Friends afsnit på. Og ved I hvad, Hollywoods største kanoner er helt enige. Vi har set det tusindvis af gange, og vi ser det gerne tusind gange mere. Friends bliver aldrig for gammelt.