Hvorfor forsvandt Ross’ søn fra Friends? Skuespilleren har et knap så rart bud

Foto/ Danny Feld / AP / Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Cole Sprouse knuser lige nu pigehjerter som karakteren Jughead i Riverdale. Men før sin rolle som mystisk og charmerende bandemedlem var han faktisk med i en anden hitserie. Som otteårig spillede han med i Friends som Ross’ søn Ben.

En rolle, der aldrig dukkede op efter sæson 8, og efterfølgende kun blev nævnt få gange i serien.

LÆS OGSÅ: Emma fra Friends blev spillet af de her tvillinger: Nu har de teen-roller i gyser

Så hvad skete der med Ben i Friends? Cole Sprouse har selv en teori, som han har delt med mediet GQ. Og den teori sætter ikke Ross i et særlig pænt lys.

Derfor forsvinder Ben

Ben er barn af Ross og ekskonen Carol, og han optræder en håndfuld gange i serien. Hvem husker ikke det fortrinlige afsnit, hvor Ross skal lære Ben om hanukkah og klæder sig ud som et bæltedyr?

Men efter sæson 8 stopper Ben bare med at dukke op i serien. Og fans vil vide, at der nærmest ikke bliver snakket om ham mere.

LÆS OGSÅ: Klar til at føle dig gammel? Baby Emma i Friends blev spillet af de her tvillinger

På nettet er en udbredt teori, at Ross mister forældremyndigheden over Ben i sæson 8, og at vi derfor ikke ser sønnen mere.

Og den teori bakker Cole Sprouse delvist op. Til spørgsmålet om, hvorfor hans karakter pludselig ikke var med i Friends længere, svarer han:

“Kritikere vil være enige i, at Ross aldrig var en særlig nærværende far. Så det overrasker mig ikke.”

LÆS OGSÅ: Kan du se ligheden? Mor og søn spiller mor og søn i dansk hit-serie

Det kunne godt lyde, som om Sprouse også tror på, at Ross mister forældremyndigheden over Ben i Friends i de sidste sæsoner. Hånden på hjertet, så var Ross måske heller ikke verdens mest dedikerede far.

Uanset hvad er mysteriet om Ben ikke lige så urovækkende som denne creepy detalje, en fan pludselig spottede i et Friends afsnit. Det er da ikke meningen, at serien skal være så uhyggelig?