Her er de 4 Oscar-kategorier, som bliver klippet ud af årets show

Foto/ Matt Sayles/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Og de nominerede er … gemt bag en reklamepause. Når Oscar-uddelingen løber af stablen den 24. februar, vil fire af de prestigefulde og historiske Oscar-priser ikke blive uddelt på live-tv, men under reklamepauserne.

I flere år har Oscar-uddelingen haft ringe seertal, og showets lange spilletid har fået skylden. I år tager Oscar-akademiet konsekvensen og klipper fire Oscar-priser ud af live-showet.

Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Nu kan The Hollywood Reporter afsløre de fire kategorier, som ikke kan ses på tv: Bedste fotografering, Bedste klipning, Bedste kortfilm og Bedste makeup.

Især nedprioriteringen af priserne for fotografering og klipning kommer som en stor overraskelse. Det er trods alt svært at lave film uden.

Ikke en, men flere værter

De fire Oscar-priser vil fortsat blive uddelt, prisoverrækkelserne vil bare ikke blive vist på live-tv. Der er et stærkt felt af nominerede film i alle fire kategorier, fra Bohemian Rhapsody over The Favourite til Romase årets nominerede i alle Oscar-kategorier her.

Der er dog godt nyt til alle, som har tænkt sig at live-streame årets Oscar-show natten mellem den 24. og 25. februar, dansk tid.

Her er de 10 film, vi glæder os allermest til at se i 2019

I år bliver prisuddelingen live-streamet på sitet Oscar.com samt Oscar-akademiets sociale kanaler. Og det bliver uden reklamepauser og med plads til de fire Oscar-priser.

Akademiets formand John Bailey fortæller til The Hollywood Reporter, at fire til seks kategorier i de følgende år skal uddeles i reklamepauserne. Kategorierne vil dog rotere hvert år.

Oscar-uddelingen bliver på alle måder utraditionel i år. Især affæren med værten.

Først blev komikeren Kevin Hart udnævnt til årets vært, men kun få dage senere måtte han trække sig tilbage efter en gevaldig shitstorm, da et par gamle tweets med kontroversielle jokes dukkede op. I stedet har Oscar-akademiet valgt en hidtil uhørt erstatning: Ingen vært, men i stedet en række af celebrities, som skal præsentere showets forskellige indslag.

Pornhub: Her er de mest søgte filmkarakterer i 2018

Uanset showet bliver det spændende at se, hvilke film som løber med den store hæder. Hvis man skal tro tusindvis af anmeldere fra hele verden, er det her den ultimative top 10 fra filmåret 2018.

Vi kan også se frem til kåringen af sidste års absolut ringeste film – her er de nominerede til årets Razzies.