“Du er så smuk og Dar-lig!” Dar Salim fik en helt overdrevet sang-hyldest til Zulu Awards

Foto/ TV 2 Zulu

author
Freya Bjørnlund

Dar-sangen er det vildeste track, du kommer til at høre i dag.

Sangen stammer fra søndagens Zulu Awards, hvor Dar Salim fra Kriger og Underverden skulle på scenen og præsentere prisen “Da vi allesammen grinte”.

Han havde altså ikke vundet noget. Men det forhindrede ikke hans kolleger og gode buddies Jakob Oftebro (Kriger, 1864) og Johannes Lassen (1864) i at give ham en introduktionen, som var en konge værdig.

Alene hjemme-stjerne genskaber scener som voksen i genial Google-reklame

Det hele startede med, at de to skuespillere skulle præsentere den næste presenter, Dar Salim (allerede lidt over the top). Men de kunne ikke finde de rette ord for at beskrive, hvor fantastisk Dar Salim faktisk er. Klart nok.

Så de besluttede sig for at sige det med en sang.

Dar-lige ordspil

Johannes Lassen svang en guitar om på maven, og så brød de ud i en helt særlig vudgave af Anne Linnets “Smuk og dejlig”, som selvfølgelig på klingende dansk blev til “smuk og Dar-lig”.

Og således fortsatte festen med det ene dar-lige ordspil efter det andet. Imens Dar Salim så på med vantro og hænderne for munden.

Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Det hele toppede, da Søs Fenger trådte ind på scenen efterfulgt af et kor og brød ud i en ny version af Jeg elsker Dig (Dar). Imens løb højst photoshoppede billeder af Dar som astronaut, brandmand og en Khal Drogo-type over skærmen i baggrunden.

Stakkels Dar var ganske mundlam, da han endelig kom på scenen.

Årets Zulu Awards var i topform. Især værten Pilou Asbæk, som leverede en højst morsom parodi på Susanne Biers gigantiske Netflix-hit Bird Box.