Nogen har fået en genial idé: Spøgelsesjægere vurderer Haunting of Hill House

Foto/ Netflix

author
Mathias Hau Nørgaard

Både fans og anmeldere har været vilde med Netflix-gyserserien The Haunting of Hill House, hvor en familie hjemsøges på det grusomste. Selvom du har set hele serien, har du med garanti ikke spottet alle de spøgelser, som står skjult i baggrunden af billederne – se selv.

Men seriens spøgelserne realistiske? Det spørgsmål (som ingen har stillet), har mediet IGN sat sig for at finde ud af.

Til at vurdere realismen i serien har IGN selvfølgelig interviewet to vaskeægte “eksperter” i det overnaturlige: Spøgelsesjægerne Amy Bruni og Katrina Weidman.

Dommen fra de to spøgelsesjægere er klar: The Haunting of Hill House er utrolig realistisk. På den overnaturlige måde.

“De ramte så mange ting på vores radar. Fænomenerne stemte så godt overens med, hvad vi allerede oplever, bare ikke på så ekstremt et niveau,” siger Amy Bruni.

Vild teori om slutning florerer på nettet – nu svarer Haunting of Hill House-skaber

Hattemanden er virkelig

Amy Bruni, der lever af at jage spøgelser, og Katrina Weidman, der er “paranormal efterforsker”, er enige om, at serieskaberne har researchet godt på spøgelser.

Først og fremmest skildrer serien enormt realistisk, hvordan spøgelser kan belaste familier. De fortæller, at de har set familier blive splittet ad på grund af ånder, præcis som familien Crain. Især, hvis nogle af medlemmerne ikke tror på det overnaturlige, mens andre gør.

Haunting of Hill House-skaber har filmet en toer til verdens bedste gyserfilm

De mener også, at det høje, hattebærende spøgelse William Hill, som hjemsøger Luke,  er baseret på virkeligheden. I paranormale kredse er “Hat Man” et kendt fænomen, som eftersigende er blevet spottet mange steder.

De er også enige om, at spøgelser godt kan rejse i tid. En evne, som uden at spoile for meget spiller en rolle i The Haunting of Hill House.

Morderiske spøgelser

På ét punkt er de to spøgelsesjægere dog enige om, at The Haunting of Hill House tager fejl. I serien kan spøgelserne forårsage søvnparalyse hos familiemedlemmerne, men det er noget vås. Den slags har typisk mere at gøre med stress, mener Amy Bruni og Katrina Weidman.

Til gengæld er begge spøgelsesjægere med årene blevet overbevist om, at spøgelser kan gøre skade på mennesker. Noget, de i høj grad kan i serien.

Nu er det bevist: Netflix-gyser kan rent faktisk gøre dig syg

Amy Bruni nævner en episode fra virkeligheden, hvor et spøgelse angiveligt fik en person til at gøre skade på sig selv:

“Jeg taler meget om spøgelser, og at de ikke kan skade dig og ikke er farlige, men på det sted mødte vi en efterforsker, der stak sig selv med en kniv, som blev evakueret og døde,” udtaler hun. “Han blev nødt til at blive genoplivet.”

Ved ikke rigtigt, hvordan det fungerer

Spøgelsesjægerne er dog også uenige i realismen af dele af spøgeriet i serien. For eksempel, hvorvidt mennesker kan blive hjemsøgt på linje med huse. Det bliver Crain-familiens medlemmer, selv efter de flytter ud af Hill House. Amy Bruni siger nej, Katrina Weidman siger ja.

Her er de 10 bedste serier i 2018

Men så er det heldigt, at det overnaturlige ikke er en eksakt videnskab:

“Vi ved ikke rigtig, hvordan overnaturlig aktivitet fungerer. Vi tror nogle gange, at vi ved det, men det er alt sammen spekulation,” siger Weidman.

På den måde er de altid dækket ind, hvis de skulle komme til at være uenige om spøgelser.

Har du endnu ikke set The Haunting of Hill House, så sendes der hermed en varm anbefaling fra vores anmelder.