Yes please! Den sødeste serie på Netflix lige nu vender tilbage

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Det bliver ikke mere adorkable end den britiske Netflix-komedieserie Sex Education. En serie, der virkelig har fortjent sin plads på vores liste over serier, du aldrig nogensinde skal se i selskab med dine forældre. Heldigvis er der snart mere at binge i skjul på teenageværelset: Der kommer en Sex Education sæson 2.

Det bekræfter Netflix ifølge Variety. 

Sex Education er en af de mest populære serier på Netflix, hvor snart 40 millioner brugere har klikket play. Den er på mange måder en klassisk high school-serie med nørden, den populære pige-klike, skolens elitesportsmand, den homoseksuelle sidekick og den mystiske punk-chick med en hård opvækst.

Bare med sex, som det faktisk er i gymnasiet. Ikke altid særligt sexet.

Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Mor-kompleks

16-årige Otis ved alt, hvad der er at vide om kønsakten, for hans mor er en berømt sexterapeut. Bagsiden af medaljen er, at morens frimodige forhold til sex har givet Otis en seksuel blokering på størrelse med grænsemuren i Trumps fantasi.

Otis tør end ikke at onanere under dynen. Bare fornemmelsen af en rejsning får ham til at tænke på sin mor.

Vi rangerer de 25 mest sexede karakterer i dansk film

I stedet bruger han sin rent akademiske viden om sex i skolen, hvor han åbner en lyssky business som sexrådgiver for alle de fortvivlede og forvirrede teens. Mest for at score den badass babe, Maeve.

Sex Education sæson 2 bliver otte afsnit lang, og optagelserne starter efter planen til foråret i England.

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Sæson 1 sluttede på en mindre cliffhanger, så det kan kun gå for langsomt med kapitel to.

Imens kan du cringe igennem til de 10 absolut mest akavede sexscener på film nogensinde.