Cersei beskriver den sidste scene, hun optog i Game of Thrones

Foto/ Helen Sloan / HBO

author
Mette Viktoria Pabst

Den ottende sæson af Game of Thrones er lige om hjørnet. Det første klip fra den kommende sæson er allerede landet, og vi er alvorligt bange for, hvad der sker med Jon Snow, Sansa og Arya efter den teaser.

Game of Thrones-stjernerne er begyndt at smide små hints om, hvad vi kan forvente af den kommende sæson. Brienne-skuespilleren fortalte os sågar, at vi “får brug for terapi”, når vi har set den sidste sæson. Og Peter Dinklage, der spiller Tyrion Lannister, har mumlet om, at “døden kan være en god udvej”.

Vild bundlinje: Så meget tjener Nikolaj Coster-Waldau på sidste sæson af Game of Thrones

Nu åbner en anden Lannister op om, hvordan det føltes at optage den sidste sæson af Game of Thrones. Det er Lena Headey, der spiller ingen ringere end Cersei Lannister, som fortæller om at optage den sidste scene i Game of Thrones til Variety.

Det er ikke lige den scene – eller den følelse – vi forventede.

En kedelig dag

Vi havde nok forventet, at den sidste dag på settet var magisk. Episk, ligefrem. Men det var den ikke, fortæller Lena Headey til Variety:

“Min sidste dag på settet var virkelig, virkelig kedelig,” fortæller hun.

8 kendte gæstestjerner, du nok ikke spottede i Game of Thrones

Lena Headey fortæller videre, at den sidste sceneikke var så dramatisk, som man skulle tro. Faktisk lyder scenen ikke som en, vi kommer til at huske. Den sidste dag skulle Lena Headey ikke lave andet end at gå op og ned af en trappe.

“Jeg skulle bare filmes, mens jeg gik op og ned af de her trapper, og det var det.”

Ikke rigtig en afslutning, der lyder Cersei Lannister værdig. Vi må gå ud fra, at den episke afslutning allerede var i kassen.

Game of Thrones-instruktør afslører den karakter, han ville ønske, ikke var død

Det er ikke meget, der er sluppet ud om den sidste sæson af Game of Thrones. Men vi ved, at vi skal forvente det værste. Sansa-skuespilleren Sophie Turner har allerede afsløret, at vi skal forvente flere dødsfald end i alle tidligere sæsoner.

Heldigvis er det ikke helt slut med Game of Thrones, når sidste sæson er rullet over skærmen. George R.R. Martin fortæller, at der arbejdes på ikke mindre end fem andre serier i samme univers, som handler om andre perioder i Westeros’ historie.

En af de nye Game of Thrones serier har fået et navn, og med den titel kan den kun blive dyster. Og hovedrollerne til den nye serie er allerede blevet castet. Det ser lovende ud.