Robert Downey Jr. improviserede Iron Mans mest ikoniske replik

Foto/ HO/Reuters/Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Der er massevis af superhelte-film for tiden, og biografgæsterne elsker dem. Men ingen over og ingen ved siden af Avengers filmene, der har gået deres sejrsgang i hele verden. Traileren til den sidste og længe ventede Avengers: Endgame smadrede alle rekorder på YouTube (og den efterlader os med SÅ mange spørgsmål).

Avengers-stjerne afslører, hvordan han brækkede begge arme i stunt til ny film

En af de ikoniske superhelte i Avengers, som vi ikke kan få nok af, er Iron Man, spillet af Robert Downey Jr. Han har spillet rollen, siden han for første gang tog Iron Man-masken på i filmen Iron Man i 2008. Der er ikke nogen tvivl om, at  Robert Downey Jr. er den helt rigtige til at spille den feterede rigmand og badass superhelt.

Og faktisk var han endnu mere den rigtige skuespiller til jobbet, end vi først antog. Det viser sig nemlig, at Robert Downey Jr. er skyld i, at vi fik den twistede slutning på den første Iron Man film. Robert Downey Jr. improviserede nemlig en linje, der ændrede hele slutningen.

Afslører sin identitet

Skuespilleren var slet ikke førstevalg til rollen som rigmanden Tony Stark. Han sloges med både alkohol- og stofmisbrug, og flere mente, han var et for upålideligt valg til rollen, skriver flere medier, heriblandt The List. Heldigvis overbeviste Iron Man instruktøren Jon Favreau de andre om, at det skulle være ham.

Fan har set ‘Infinity War’ i biografen 45 gange – det viste sig at blive en god forretning for ham

Og det viste sig at være det helt rigtige valg. I et interview med Deadline afslører Marvel-chef Kevin Feige, at Robert Downey Jr. improviserede replikken “I am Iron Man” til slut i den første Iron Man film.

Replikken kommer allersidst i filmen, hvor Tony Stark har indkaldt til pressemøde. I stedet for at gøre som i tegneserien, hvor det tager Tony Stark flere år at fortælle omverden om sin sande identitet, buser han ud med det til pressemødet – du kan se scenen nederst i artiklen.

Replik inspirerede Marvel-chef

Ifølge Kevin Feige gjorde scenen stort indtryk på hele Marvel-holdet.

“Det inspirerede os til at blive bedre til at stole på os selv og finde balancen mellem at være tro overfor tegneserierne, samtidig med vi ikke måtte være bange for at tilpasse, udvikle og ændre tingene,” siger Feige til Deadline.

Her er de 10 film, vi glæder os allermest til at se i 2019

Han forklarer til mediet, at han ikke mener, man bare skal ændre ting for at gøre det, men fordi det giver mening for historien og for karakteren.

“At Tony Stark ikke holder sig til manus og den historie, de er blevet enige om? Ham, der bare buser ud med: ‘Jeg er Iron Man?’ Det er noget, der er tro mod, hvem han er som karakterer,” siger Feige.

Der er vist ingen tvivl om, at Robert Downey Jr. var den helt rigtige mand til jobbet. Og efter at have set den nye trailer til Avengers: Endgame, der kommer til april, kan vi ikke vente med at se, hvordan Iron Man klarer skærene.