Se Lady Gaga og Bradley Cooper i surprise Shallow-optræden

Foto/ YouTube

author
Freya Bjørnlund

“In the shallow, shal-la-la-low …” Siden december har den der melodi sikkert siddet lige så godt fast i din hjernebark som i vores. Det store wow-øjeblik i Bradley Coopers instruktørdebut A Star Is Born er, da Jack lokker Ally på scenen for at synge den sang, hun har skrevet til ham. Og i weekenden lavede Lady Gaga cirka samme nummer med Bradley Cooper, da hun inviterede ham på scenen i Las Vegas for at synge en surprise-udgave af Shallow live.

Det kunne de mange fans mildest talt godt lide.

Ligesom i filmen er øjeblikket blevet foreviget på YouTube. Og det er cirka lige så ømt.

Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Flabet kommentar

Mange er fortørnede over, at Bradley Cooper blev forbigået i kategorien Bedste instruktør, da årets Oscar-nomineringer blev offentliggjort – se dem alle her.

Til gengæld har A Star Is Born samlet ikke mindre end otte Oscar-nomineringer. Og ingen eksperter er i tvivl om, at Shallow stjæler statuetten for årets sang.

Her er de 10 bedste serier i 2018

Lady Gaga og Bradley Cooper skal gentage deres Shallow live succes til Oscar-showet den 24. februar. Så det manglede bare, at de lige tog sig en øver.

Lady Gaga har en fast spilletjans på en scene i Las Vegas, og det var her, hun pludselig inviterede “en virkelig god ven” på scenen.

Straks begyndte publikum at råbe “Bradley, Bradley, Bradley!”

10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Da hun rakte ham øre-apparaterne på scenen, tog han imod dem med en passende flabet kommentar: “Jackson brugte aldrig dem her.”

Hvis det her ikke er Oscar-værdigt, så ved vi ikke, hvad er: