Mads Mikkelsen om nøgen kampscene: Det var noget helt andet

Polar

author
Mette Viktoria Pabst

Mads Mikkelsen har prøvet meget i sin lange karriere. Han har spillet en mand, der kæmper mod sult og død i ekstrem kulde, han har spillet en ikonisk kannibalmorder, og han har også spillet sin del af internationale skurkeroller.

Emma Stone krævede at få sin første nøgenscene nogensinde i ny film

I den nye Netflix-film Polar er Mads Mikkelsen en badass lejemorder. Og når man har set denne her trailer, kan man ikke se den danske skuespiller som andet end en vaskeægte actionhelt.

Udover at se Mads Mikkelsen som lejemorder, kommer vi også meget tæt på ham i den nye film. Rigtig tæt endda. For i en af actionscenerne er han nemlig nøgen. Og den scene var lidt af en udfordring at skyde, fortæller Mikkelsen til mediet Bloody Disgusting.

Hårdt for albuerne

I filmen spiller Mads Mikkelsen Duncan Vizla, en lejemorder, der forsøger at gå på pension. Men da hans tidligere arbejdsgiver forsøger at slå ham ihjel, må han tilbage i gamet og kæmpe for sit liv.

Polar har en del vilde actionscener. I en af dem skal Mads Mikkelsen klare en hel hær af lejemordere, der forsøger at slå ham ihjel. Det skal han klare uden en trevl på kroppen.

Skuespiller fra Lost følte sig tvunget til nøgenscene – nu reagerer mændene bag

Selvom Mads Mikkelsen ikke er uvant med kampscener, så var denne her alligevel en prøvelse, fortæller han til Bloody Disgusting.

Kampscenen, hvor Mads Mikkelsen altså har bar røv, var en af de sværeste kampscener, Mads Mikkelsen har lavet, fortæller han. Til mediet sammenligner han det med den kampscene han lavede i Doctor Strange:

Doctor Strange strakte sig ud over mange dage. Jeg havde en kamp med Benedict Cumberbatch, og det var også en ret stor ting. Den store forskel var, at jeg kunne have beskyttelse på mine albuer og knæ i den film. Det kunne jeg ikke i denne her.”

De troede, den var væk: Nøgenscene med Marilyn Monroe opdaget efter 57 år

Det er svært at gemme en albuebeskytter under tøjet, når man ikke har noget på. Derfor var nøgenscenen i Polar mere krævende end de fleste kampscener.

“Jeg havde bogstaveligt talt ikke noget tøj på, og det betød, at jeg var nødt til at falde på min albue direkte ind i en betonmur. Det er noget helt andet,” fortæller skuespilleren.

Av, av. Hvad man ikke gør for den gode film, Mads. Du kan se frem til en badass – og nøgen – Mikkelsen, når Polar får premiere på Netflix den 25. januar.