Dansk fantasy-instruktør: ”Jeg tænkte ofte, Gud, det minder om Star Wars!”

Jakob Oftebro som Nicodemus.

Foto/ Julie Vrabelova/Nordisk Film

author
Freya Bjørnlund

Ridderborge, sværd-dueller, sort magi, drager og søslanger. Det er sjældent, at der er råd til den slags i dansk film. Som instruktøren Ask Hasselbalch siger:

“Vi kan bare ikke lave noget, der minder om Ringenes herre, med vores budget, som er på størrelse med café latte-budgettet til Star Wars.

Alligevel har en stribe danske fantasy-film fundet vej til biograferne de seneste år, blandt andre Vildheks, Landet af Glas og Skammerens datter. Den 24. januar lander Danmarks næste fantasy-brag, Skammerens datter 2: Slangens gave.

Ask Hasselbalchs opfølger til Skammerens datter har et budget på 32,5 millioner kroner. Ikke prangende, hvis man sammenligner med de cirka 611 millioner kroner, Peter Jackson brugte på den første film i Ringenes herre-serien.

Men mere end nok til den slags fantasy, som vi er gode til i Danmark, mener han:

“I store Hollywood-film sker der noget hele tiden, den ene store effekt efter den anden. Men de har en tendens til at glemme det nærvær i historien, som jeg mener, vi er gode til i Danmark.”

Drengedrømmen om slotte og fakler

Lene Kaaberbøls romaner om Skammerens datter handler om teenageren Dina, der har arvet en særlig evne fra sin mor. Når hun kigger andre mennesker ind i øjnene, kan hun se alt det, de skammer sig over. Evnen er både en gave og en forbandelse. Men i bog nummer et, som blev filmatiseret af Kenneth Kainz i 2015, bruger hun sin evne til at redde sin mor fra den forræderiske fyrste Drakan.

Skammerens datter 2: Slangens gave er faktisk baseret på bog nummer tre, hvor Dina for første gang møder sin far. Han viser sig at mestre en helt anden og mørkere magi end sin datter. Og selvom moren insisterer på, at man ikke kan stole på ham, drager Dina på endnu en redsningsmission, denne gang med sin far.

Historien om Dina folder sig ud i et virkelighedsnært fantasy-univers, der på overfladen kunne ligne Danmark i middelalderen.

Filmen er optaget i Tjekkiet, hvor man stadig kan finde middelalderborge af den slags, man forestiller sig som barn:

“Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse, når man laver scener i gamle slotte, og man vælter rundt i middelalderkældre med fakler og laver scener med søslanger.”

Skreg som en søslange

Søslangen i Skammerens datter 2: Slangens gave bor dybt nede i en sø, som Dina skal krydse i en lille robåd. Og pludselig får hun brug for sin fars slangetæmmer-evner.

Så hvordan laver man en søslange?

“Det vigtigste er, at man definerer størrelsen. Vi kiggede på Rebecca Emilie Sattrup, der spiller Dina, som reference og besluttede, hvor stor den kunne blive, uden at det blev for komisk. Så kiggede vi på, hvordan rigtige slanger ser ud. Teksturen og skindet. Den skulle se ud, som om den biologisk kunne eksistere i vores univers.”

Slangen i filmen er sort, glat og over en meter i diameter. Og den har dæmoniske hvide øjne og takker op ad nakken.

“Jeg kiggede meget på norske dødsmetal-bands. De gamle norske black metal bands har noget markant, primalsk makeup i ansigtet. Det minder lidt om indianerstammer, som maler ansigtet for at skræmme fjenden.”

Slangen blev animeret af et special effects-hold. Men under optagelserne var det Ask Hasselbalchs opgave at få skuespillerne til at spille over for en søslange, som ikke var der.

“Rebecca kiggede på en tennisbold på en stang, så hun vidste, hvor slangens øjne ville være. Jeg stod bag kameraet og sagde ting som, ’Nu kommer den!’ Jeg fodrede hende med emotionelle ting, som hun projicerede ud i sit skuespil.”

“Og så tog jeg en megafon og skreg som en søslange – hvordan det end lyder. Vi stod i en stor bjergdal, så det rungede. Hvis du var kommer kørende i bil, havde du troet, at der var nogen, der gik amok dernede.”

Skuespillere skiftes ud

Der er flere scener i filmen, hvor slangen kan høres, men ikke ses. Det var nøje planlagt. Man må kende sin besøgstid på et dansk fantasy-budget:

“Jeg vil hellere have 14 skud, hvor slangen ser godt ud, end 28 hvor den ikke ser godt ud. Filmen ville knække helt sammen, hvis den lignede en Muppet-show-figur.”

Men less is more, også når det kommer til at fortælle en god historie. For nylig valgte Susanne Bier at klippe sit monster ud af Netflix-thrilleren Bird Box – og det blev fans ganske glade for, da de så fotos af uhyret.

Et filmmonster er ofte mest uhyggeligt, før man overhovedet har set det. Det kunne Ask Hasselbalch bruge til sin fordel:

“Hvis man serverer alting i starten af filmen, er der ingen overraskelse senere. Om så jeg havde det dobbelte budget, så tror jeg ikke, jeg havde vist alt for meget af slangen i de første scener.”

Det var ikke kun budgettet, som skabte udfordringer for fantasy-universet.

En perlerække af landets bedste skuespillere dukkede op i Skammerens datter 1, og det viste sig at blive svært at samle dem alle igen til toeren. Hverken Maria Bonnevie, som spillede Dinas mor Melussina, eller Peter Plaugborg, som var en isnende ubehagelig Drakan, kunne finde plads i kalenderen, så Ask Hasselbalch besluttede at udskifte dem med Agnes Kittelsen og Mikkel Arndt.

“Selvfølgelig er det en stor udskiftning at skifte Peter Plauborg ud, men det var det, vi valgte, fordi det ikke gik op med produktionsplanen. Hvis jeg havde lavet Skammerens datter 1, så havde jeg nok også castet Mikkel Arndt, fordi jeg nok har en lidt mere outreret smag end Kenneth Kainz. Jeg kan godt lide, at det bliver lidt mere pulpet og in your face, og det kan han.”

Når den billigste løsning er den bedste

Heldigvis kan en film på et “café latte”-budget sagtens levere det store eventyr-sus. Det hele ligger i historien. Det oplevede Ask Hasselbalch, da han skulle genskabe bogforlæggets “Hviskernes sal”, et magisk torturkammer, hvor hviskende stemmer konfronterer offeret med dets mørkeste sider.

“Det ville være enormt svært at visualisere som i bogen, hvor det nærmest er et kirkerum. For jeg ville ikke fylde det med computereffekter, det kunne meget hurtigt blive komisk. Af mangel på bedre blev det nærmest opfundet et par dage før, vi stod der.”

“Vi fandt ud af, at vi havde en tunnel til rådighed i en gammel jernmine. Vi kan ikke bruge elektrisk lys i det her univers, så vi fandt på at lyssætte tunnellen med en hel ildmur. Så kunne vi samtidig dyrke det skyggespil, som passer til tematikken om, at man møder sig selv og sine egne dæmoner.”

Lidt som Luke Skywalker i grotten i Episode V: The Empire Strikes Back, forklarer han.

“Jeg havde flere oplevelser undervejs, hvor jeg tænkte: Gud, det minder om Star Wars!”

Skammerens datter 2: Slangens gave kan ses i de danske biografer den 24. januar.