Vi får en ny Klokkeren fra Notre Dame-film: Her er den sandsynlige Quasimodo

Foto/ Disney

author
Mette Viktoria Pabst

Er man fan af alle de gode, gamle Disney-film, så kan man slet ikke få armene ned lige for tiden. Disney har tænkt sig at lave nye versioner af stort set alle de elskede Disney-tegnefilm igen. Der er en hel liste over nye Disney-film, vi kan glæde os til i 2019. Den her Løvernes Konge trailer fejede fuldstændig benene væk under os.

Se listen: Her er 15 elskede Disney-film, som skal genindspilles med virkelige mennesker

Og nu har Disney hevet endnu en gammel klassiker frem fra gemmerne: Vi får Disneys Klokkeren fra Notre Dame i en ny live-action udgave. Det skriver flere medier.

En pukkelrygget klokker

De fleste kender historien om klokkeren fra Notre Dame. En verdensberømt roman af franske Victor Hugo fra 1831, som Disney i 1996 fortolkede i en tegnefilm.

Vi følger hittebarnet Quasimodo, der vokser op fjernt fra mennesker i Notre Dames klokketårn. Quasimodo er pukkelrygget og vansiret. Og hans hittefar, præsten Frollo, fortæller ham, at han bliver nødt til at være i tårnet for altid, fordi almindelige mennesker ikke vil kunne acceptere ham.

Men så er der sigøjnerprinsessen Esmaralda. Og hun vender op og ned på Quasimodos liv.

De sandfærdige historier bag de her Disney-film vil fucke med dine barndomsminder

Disneys Klokkeren fra Notre Dame blev aldrig et hit på niveau med Løvernes Konge eller Aladdin – to film, vi begge kan glæde os til at se Disneys genindspilninger af i 2019 (se lige denne her underskønne Aladdin trailer).

Til gengæld giver det måske holdet bag den kommende Klokkeren fra Notre Dame-film mulighed for at opdatere filmen lidt, uden at fans bliver alt for sure.

Klokkeren kan allerede være fundet

Det er David Henry Hwang, der blandt andet har co-produceret serien The Affair, som skal skrive manuskriptet til den kommende film, mens Josh Gad og Mandeville Films skal producere.

Og det ser ud til, at Disney allerede har fundet deres pukkelryggede klokker. Producer Josh Gad var med i Disneys genindspilning af Skønheden og Udyret, hvor han spillede Gastons håndlanger, LeFou, og der er tale om, at han skal spille den ikoniske rolle som Quasimodo.

Sådan så han ud i Skønheden og Udyret:

View this post on Instagram

Back home and ready to jump into work!!

A post shared by Josh Gad (@joshgad) on

Endnu en Disney-klassiker vækkes til live på film – denne gang af stjerneinstruktør

Musikken bliver formentlig lige så storladen og dyster som i tegnefilmen. Disney har i hvert fald bedt to af de originale sangskrivere fra 1996 om at lave musikken til den nye film. Alan Menken og Stephen Schwartz. De to har også lavet musikken til Disneys Pochahontas.

Vi ved endnu ikke, hvornår Disneys Klokkeren fra Notre Dame får premiere. Imens vi venter, kan du jo tage denne her quiz og se, om du er så stor Disney-kender, som du selv tror – kun en ægte Disney-fans kan huske teksten på alle de her Disney-sange.