John Wick er tilbage i ny hæsblæsende trailer – nu med ny hund

Foto/ Lionsgate/Sony

author
Mathias Hau Nørgaard

Traileren til den nye John Wick 3: Parabellum er netop blevet udgivet og … wow!

Den tidligere lejemorder, der bærer titlens navn og spilles af Keanu Reeves, ser ud til igen at være røget i livsfarligt uføre.

Keanu Reeves har en rolle som nyt legetøj i Toy Story 4

Indtil videre har etteren og toeren i det roste action-franchise vist os en hemmelig underverden af kriminelle netværk med faste kodekser og regler. Den kriminelle underverdens indre logik har sikret, at John Wick relativt let har kunnet skaffe våben, lægehjælp og husly – og selvfølgelig skræddersyede kampuniformer.

Men alting har en ende, og i den nye John Wick 3: Parabellum, bliver han ekskommunikeret. Det betyder, at han ikke længere kan nyde godt af underverdenens privilegier.

Streamingguide: 20 actionfilm der overdøver virkeligheden

John Wick har genopfundet flot action

Foruden den rige miljøbeskrivelse af underverdenen er John Wick-filmene også kendt for lange skud af velkoreograferet vold. Det står i skarp kontrast til de fleste actionfilm, der har mange hurtige klip. Vi kan derfor roligt forvente, at den nye film bliver bådet spækket med action og flotte scener.

Der kommer en Bourne Identity serie, og nu er hovedrollerne valgt

Filmen lægger op til en dødelig treer, da den bærer undertitlen Parabellum, hvilket betyder, at man skal forberede sig til krig. Og traileren er i hvert fald dødeligt fed.

Mads Mikkelsen har for nyligt haft fornøjelsen af at blive sammenlignet med selveste John Wick i traileren til Netflix-filmen Polarhvor han også spiller en lejemorder, der gerne vil pensioneres. Han har endda også en hund.