30 år senere kommer den Coming To America 2, vi har manglet

Foto/ Shutterstock

author
Freya Bjørnlund

Før der var Borat, var der Prins Akeem. Og mere end nogensinde før har Amerika brug for prinsens smittende optimisme. Og Akeem være lovet, mere end 30 år efter originalen får vi en Coming To America 2. Det bekræfter Deadline efter flere års rygter.

Eddie Murphy spiller en af sin karrieres glansroller i Coming To America fra 1988 som den forkælede Prins Akeem fra det fiktive afrikanske land Zamunda.

Prinsen er træt af at få alting foræret, især tilbud om arrangerede ægteskaber fra samtlige giftefærdige kvinder i landet.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Han tror på den amerikanske drøm, så han tager til Amerika i forklædning for at finde en kone, som har en smule selvstændighed. Lad os bare sige, at livet som sort mand i USA bliver et mindre kulturchok.

Heldigvis mener Eddie Murphy som alle os andre, at vi har brug for mere Akeem i vores liv.

Pornhub: Her er de mest søgte filmkarakterer i 2018

De originale skuespillere vender tilbage

Coming To America 2 bliver efter planen med hele det originale cast, inklusive James Earl Jones, der spillede kongen af Zamunda.

Eddie Murphy er også klar til at svinge fløjlskåben endnu engang i Coming To America 2. Opfølgeren skal instrueres af Craig Brewer, som netop har færdiggjort en anden film med Murphy, Dolemite Is My Name.

I toeren får Akeem nys om, at han har en søn i Amerika. Og så går turen tilbage over Atlanten for at overtale sønnen til at overtage tronen i Zamunda.

Vi rangerer de 25 mest sexede karakterer i dansk film

“Efter mange års forventning er jeg begejstret over, at Coming To America 2 endelig er på vej,” siger Eddie Murphy til Deadline.

Så er vi flere. Vi er mange, der stræber efter at starte hver dag som Akeem: