Michael Jackson beskyldes for seksuelt misbrug af to drenge i ny dokumentar

Foto/ Shutterstock

author
Freya Bjørnlund

Rygter om Michael Jackson og misbrug af børn har floreret i årevis. I en ny Michael Jackson dokumentar står to mænd i 30’erne frem og beskylder The King of Pop for at have misbrugt dem seksuelt, da de var henholdsvis 7 og 10 år. Det skriver Rolling Stone. 

Dokumentaren Leaving Neverland, hvis titel er inspireret af Michael Jacksons ranch i Californien, får premiere på Sundance Film Festival i 2019.

I filmen fortæller to mænd, hvis navne endnu ikke offentliggjort, om deres møde med Michael Jackson som børn.

“På toppen af sin stjernestatus indledte Michael Jackson et langvarigt forhold til to drenge på henholdvis 7 og 10 år og til deres forældre,” står der i præsentationen af filmen.

“I deres 30’ere fortæller de nu historien om, hvordan de blev seksuelt misbrugt af Jackson, og hvordan de lever med det mange år senere.”

Video viser Weinstein gramse på forretningskvinde: “Lad mig få en lille smule af dig”

Kalder dokumentaren “ynkelig”

Michael Jackson dokumentaren er 233 minutter lang og fortalt i to dele. Den er instrueret af den erfarne dokumentarinstruktør Dan Reed, som også står bag filmen om terrorangrebet på det franske magasin Charlie Hebdo, Three Days of Terror: The Charlie Hebdo Attacks samt dokumentaren The Pedophile Hunters om en gruppe mænd, som jagter og afslører pædofile.

I 2005 blev Michael Jackson anklaget for at forgribe sig seksuelt på en dreng, men ved retssagen blev han frifundet.

LÆS OGSÅ: Salma Hayeks brev til Weinstein er dagens must read. Læs bare disse citater

Til Rolling Stone siger repræsentanter for den afdøde Michael Jackson, at den kommende dokumentar er “et uhyrligt og ynkeligt forsøg på at udnytte og tjene penge på Michael Jackson.”

LÆS OGSÅ: Weinstein lagde an på Gwyneth Paltrow – så gav Brad Pitt ham en trussel