Game of Thrones spinoff-serien har castet skuespillere – se dem alle her

Foto/ Shutterstock

author
Freya Bjørnlund

Vi skal “kun” vente til april på den sidste sæson af Game of Thrones. En sæson, som kommer til at føles som “seks spillefilm”, har HBO’s direktør udtalt. Derefter er der ikke andet tilbage end et stort, sort hul i vores liv. Det har Game of Thrones-faderen George R.R. Martin tænkt sig at fylde ud med en spinoff-serie, og nu har HBO samlet et The Long Night cast, som tyder på en værdig serie-efterfølger.

I november startede hypen for alvor, da den dobbelt Oscar-nominerede Naomi Watts (Mulholland Drive, Birdman, King Kong, Funny Games) blev annonceret som en af seriens hovedroller.

Hun skal spille “en karismatisk overklassekvinde, der skjuler en mørk hemmelighed.”

En video er sluppet ud fra ’Game of Thrones’-optagelserne. Spoileren kan ændre alt

Kort efter blev den 28-årige britiske skuespiller og model Josh Whitehouse, som især er kendt fra BBC-serien Poldark, føjet til rollelisten – se ham her.

Nu har HBO sluppet otte nye navne i det store The Long Night cast, skriver The Hollywood Reporter. Der er tale om otte unge, upcoming skuespillere.

Det ser ud til, at HBO vil fortsætte den glimrende tradition med at skabe nye superstjerner som Emilia Clarke, Richard Madden, Jason Momoa og Sophie Turner.

Emilia Clarke løfter sløret for sidste sæson af Game of Thrones: “Sidste scene fuckede mig op”

Hollywoods mest lovende navne

The Long Night foregår i Westeros længe før den episke kamp om Jerntronen, vi kender fra Game of Thrones. Serien skal skrives af Jane Goldman, der også har forfattet Kingsman: The Secret ServiceX-Men: First Class og Kick-Ass, men hun får også hjælp af George R.R. Martin selv.

Ifølge The Hollywood Reporter bliver seriens primære instruktør S.J. Clarkson, som tidligere har instrueret afsnit af Orange Is The New Black og Netflix-serien Collateral. 

Nu er otte nye navne føjet til The Long Night cast – se billeder af dem nederst i artiklen:

Naomi Ackie, som har optrådt i Lady Macbeth, og som får en spændende rolle i den kommende Star Wars: Episode IX. Denise Gough fra Colette og Jamie Campbell Bower fra Twilight: Breaking Dawn.

Game of Thrones-stjerne efter ubehøvlet kommentar fra journalist: “Jeg var knust”

De får følgeskab af Toby Regbo, som spiller unge Dumbledore i Fantastiske skabninger 2, Alex Sharp fra How To Talk To Girls at Parties, Georgie Henley fra The Chronicles of Narnia, Ivanno Jeremiah fra Black Mirror og Sheila Atim fra tv-serierne Harlots og Bounty Hunters.

Westeros’ skabelseshistorie

Vi ved endnu ikke noget om, hvilke karakterer de nye navne skal spille.

HBO beskriver selv den kommende spinoff sådan her:

“Den foregår tusindvis af år før begivenhederne i Game of Thrones, og den genfortæller verdens forfald fra heltenes gyldne æra til den mørkeste time. Og kun én ting er sikkert: Fra de skrækindjagende hemmeligheder fra Westeros’ historie til den sande skabelseshistorie om The White Walkers, mysterierne fra Østen til Stark-legenden … det er ikke den historie, vi tror, vi kender.”

Emilia Clarke poser som stockmodel – og det er det sjoveste, vi har set længe

HBO går efter planen allerede i gang med optagelserne i 2019. Først skal vi dog have den episke afslutning på Game of Thrones med sæson 8 – og ifølge Brienne herself får vi “brug for terapi”.

Her har vi det lovende The Long Night cast: