Harry Potter-fans mundlamme over, hvad Hogwarts-elever gjorde af deres afføring

Foto/ Shutterstock

author
Freya Bjørnlund

Harry Potter-fans er en særlig grundig race, som sætter en ære i at kende deres facts. Men der findes Harry Potter fakta, som stadig 22 år efter den første bog kan tage røven på ægte fans.

Vi har tidligere samlet en liste med 10 Harry Potter facts, som kun en ægte Hermione kender.

Men lige nu trender en Harry Potter historie på Twitter, som … vi ikke er sikre på, vi manglede.

Pottermore er den officielle portal for alskens Potter-trivia, og i anledning af National Trivia Day den 4. januar tweetede Pottermore en fun fact om troldmandsverden, som stammer fra et essay fra J.K.Rowling.

Tom Felton og Daniel Radcliffe mødtes til reunion, og Harry Potter-nostalgien er stor

Temaet i tweetet er magisk hygiejne:

“Hogwarts har ikke altid haft toiletter. Før man brugte muggle-VVS-teknikker i det 18. århundrede, plejede hekse og troldmænd simpelthen at forrette deres nødtørft, hvor de stod, og fik beviset til at forsvinde.”

Med andre ord, i gamle dage plejede eleverne på Hogwarts at tisse og forrette deres nødtørft på gulvet – og bagefter tryllede de efterladenskaberne væk.

Tak for … trivia.

Alle referencer i Fantastiske skabninger 2, som gør Potter-fans glade i låget

Fans rynker på næsen

Før opfindelsen af kloaksystemet har magikere trods alt haft en fordel frem for mugglere. Vores umagiske forfædre måtte også skide på åben gade, men uden at kunne trylle resultatet væk.

Harry Potter fans online rynkede dog alligevel på næsen af den historiske fakta. Herunder kan du se et udpluk af reaktionerne.

Her er de hemmeligheder om Dumbledore, vi kender efter Fantastiske skabninger 2

(Og hvis du vil teste, om du er en ægte Harry Potter fan, så prøv vores ultimative Harry Potter-quiz her).