Urovækkende gyser-trailer: Hvad er der galt med det her lille barn?

Foto/ UIP

author
Mette Viktoria Pabst

Der er et eller andet med børn og gyserfilm. Lige så søde børn kan være, lige så uhyggelige bliver de, når de dukker op i uhyggelige film. Tænk bare på tvillingepigerne i Ondskabens hotel eller den pigen, der bliver besat i Eksorcisten.

Bedste gyser-år nogensinde? 8 gyserfilm, du skal glæde dig til i 2019

I år får vi så et nyt, creepy barn. Miles er klar til at gøre dine nætter søvnløse i en ny The Prodigy trailer.

Et ægte gyserbarn

The Prodigy handler om en mor, der er særdeles bekymret for sin søn. Hans opførsel er så usædvanlig, at hun frygter, at den lille dreng er besat af overnaturlige kræfter. Og at dømme efter den nye The Prodigy trailer, har hun nok ret.

Han er klogere end alle de andre børn. Men også meget, meget mere forstyrret. Vi har ikke lyst til, at han kravler op i vores seng.

Traileren er her: Den gyser, vi glæder os mest til i 2019

Moren til Miles spilles af Taylor Schilling, som vi kender fra hitserien Orange Is the New Black på Netflix.

Og så har vi drengen, der spiller Miles. Han må siges at kunne sit gyserkram trods sin unge alder. Du kender måske Jackson Robert Scott fra It, der i 2017 blev den bedst sælgende gyser nogensinde. Heldigvis ved vi, at vi får en It: Chapter 2, og de første creepy klovne-billeder fra settet er allerede sluppet ud.

Tør du se de 13 bedste jump scares på film nogensinde?

The Prodigy har premiere i USA den 8. februar, mens vi herhjemme må vente med at se filmen til den 21. marts.