Ny Beverly Hills-serie med originale skuespillere: Nu er handlingen afsløret

Foto/ Shutterstock

author
Freya Bjørnlund

I december fik vi den bedste julegave: Her rygtedes det, at verdens bedste teen-serie Beverly Hills vender tilbage – og endda med det originale cast. Nu har mediet Tv-line talt med kilder, som angiveligt fortæller, at den mystiske Beverly Hills reboot ikke er det, vi tror. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det bliver skuffende.

Det er ifølge Tv-line helt rigtigt, at en idé til en ny Beverly-serie lige nu er i udbud blandt tv-stationer. Den er også god nok, at alle de originale skuespillere skulle være klar på projektet. Og her taler vi altså om de største darlings: Jennie Garth (Kelly), Tori Spelling (Donna), Jason Priestley (Brandon), Ian Ziering (Steve), Brian Austin Green (David) og Gabrielle Carteris (Andrea) – vi mangler kun Shannen Doherty (Brenda) og  Luke Perry (Dylan) på listen.

Men der er ikke tale om en fortsættelse af 90’er-serien, ifølge Tv-line.

De 10 bedste high school film nogensinde

Beverly, nu med selvironi

Planen er en dramakomedie-serie, hvor skuespillerne skal spille sig selv i en form for mockumentary. Serien skal handle om, hvordan de originale 90210-skuespillere arbejder for at stable en Beverly Hills reboot på benene – altså netop sådan en serie, som vi troede, vi havde i vente.

Hjernerne bag manuskriptet bliver Mike Chessler og Chris Alberghini, som også arbejdede med rebootet af serien 90210, som introducerede en helt ny klike på Beverly Hills High i 2008.

Den ikoniske high school-film Clueless skal genindspilles

Idéen lyder inspireret af den stribe af komedieserier vi kender med Larry Davids Curb Your Enthusiasm og Louis CK’s Louie, hvor kendte skuespillere spiller let justerede udgaver af sig selv.

Det var en fryd af se Dawson Creek stjernen James Van Der Beek spille sig selv i komedien Don’t Trust the B— in Apartment 23. Og hvis vi ikke kan få en klassisk Beverly Hills reboot, så vil vi slet ikke sige nej til at se vores favoritmennesker fra 90’erne tage pis på sig selv.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde