Ny creepy gysertrailer: Bliv slået ihjel af mand med babymaske … igen og igen

Foto/ Blumhouse Productions

author
Mette Viktoria Pabst

Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: 2019 ser ud til at blive en fest for gyserentusiaster. Se bare de her otte fede gyserfilm, der allesammen lander i 2019. Og vi starter ud allerede nu. Der er kommet en ny Happy Death Day 2U trailer, og den ser præcis lige så herligt sjov og uhyggelig ud, som man turde håbe.

Monsteret i Bird Box blev aldrig vist – men sådan her skulle det have set ud

Filmen er en toer til gyserkomedien Happy Death Day fra 2017. Filmserien er en teen comedy-gyser, og den første var både ægte sjov og ægte uhyggelig. Og toeren ser ud til at leve op til hypen.

Dør gang på gang

I den første film møder vi college-pigen Tree Gelbman. Hun har fødselsdag, men det er egentlig ikke så fedt, for samme dag bliver hun myrdet af en mystisk person med en babymaske. Og det bliver hun igen og igen. Hver dag vågner hun atter op på sin fødselsdag og bliver slået ihjel. Lige indtil hun finder ud af, hvem morderen er.

I den her Happy Death Day 2U trailer er hun pludselig tilbage i loopet. Men denne gang går morderen også efter hendes venner.

Traileren er her: Den gyser, vi glæder os mest til i 2019

Det er instruktøren Christopher Landon, der vender tilbage med toeren, og den nye Happy Death Day 2U trailer ser absurd og nervepirrende ud. Den perfekte horror-cocktail.

Filmen får premiere i USA på Valentins dag, men har endnu ikke fået en premieredato herhjemme. Hvis du craver gys, kan du hygge dig med denne liste over verdens 13 bedste jump scares. Du kan umuligt komme igennem den liste uden at hoppe i stolen.