Anmelderne elsker den nye Mary Poppins film: Praktisk talt perfekt på alle måder

Foto/ Disney

author
Mette Viktoria Pabst

Det er en god tid at leve i, hvis man elsker de gamle Disney-klassikere. For Disney har gjort det til en sport at genindspille alle vores yndlingsfilm. Der er mere end 15 Disney-klassikere på vej i nye versioner. Disney har allerede givet os en Dumbo trailer, som man nærmest ikke kan se uden at småtude, og så er der den nye Løvernes konge trailer, hvor Simba aldrig har set mere bedårende ud.

Quiz: Kun en ægte Disney-fan kan huske teksten på alle de her Disney-sange

Nu er Disney klar med en genindspilning af den gamle klassiker Mary Poppins. Og lad os bare sige det, som det er: Anmelderne elsker den nye Marry Poppins Returns.

Mary Poppins Returns er lavet med seriøs kærlighed til sin forgænger, den er herlig og pragtfuld, og jeg elskede den,” skriver Seattle Times i en 4-stjernet Marry Poppins Returns anmeldelse.

Praktisk talt perfekt

Der er gået 54 år siden sidst, men ellers er alt, som vi kender det hos Mary Poppins. Der er sang, der er dans, der er magi, og live action-skuespil og tegneserie-dyr smelter sammen i storslået forening.

Den nye film udspiller sig 20 år efter den første. Nu er børnene Jane og Michael blevet voksne, og Mary Poppins kommer atter på besøg for at hjælpe med at sætte skik på tilværelsen.

Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Og det gør Mary Poppins præcis, som hun skal.

“Hvis jeg ikke siger det, så gør en anden anmelder: Mary Poppins Returns er praktisk talt perfekt på alle måder,” skriver The Telegraph og kvitterer med fem stjerner i sin Mary Poppins Returns anmeldelse.

Britiske Emily Blunt, som vi kender fra The Devil Wears Prada og senest fra thrilleren A Quiet Place, har overtaget Julie Andrews ikoniske og Oscar-vindende rolle som den flyvende nanny. Og hun glider perfekt ind i rollen som den charmerende, men let stramtantede hovedrolle i den nye Mary Poppins Returns.

“Hendes (Emily Blunts, red.) komiske timing er utrolig, og hun omfavner Julie Andrews’ ordentlighed og britiske sarkasme med ynde,” skriver Arizona Republic.

Næsten for god

Som altid er der også et par enkelte anmeldere, der har fået filmen galt i halsen. Som hos Vox, hvor anmelderen mener, at filmen nærmest er for perfekt.

“Den fokuserer på at gøre fans af den originale film glade uden at tage chancer. Det er en behagelig, adspredende, beskeden ambitiøs film, der er sjov for hele familien. Men den lader også meget tilbage at ønske,” lyder det i Vox’ Marry Poppins Returns anmeldelse.

Se dem side om side: Så godt ligner den nye Løvernes konge den gamle

Og det er faktisk også det eneste lille hår i suppen, som Entertainment Weekly kan finde i en ellers ret positiv Mary Poppins Returns anmeldelse.

“En skefuld sukker hjælper altid med at få filmmagien til at glide ned; hvis bare Mary også havde haft et twist af citron, også.”

Der er to Disney-tegnefilm, Keira Knightleys datter absolut ikke må få lov at se

Når det eneste, anmelderne ikke kan lide ved en film, er, at den næsten er for god, så er den vist en biograftur værd.

Mary Poppins Returns får premiere i danske biografer den 25. december. Du kan se den praktisk talt perfekte trailer til filmen her og glæde dig til gensynet med verdens bedste barnepige.