Big Little Lies fans har meget godt i vente, men Nicole Kidman har en trist nyhed

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Det var egentlig meningen, at Big Little Lies skulle have været en miniserie. Første sæson fortalte hele historien fra Liane Moriartys bogforlæg. Men HBO’s mysterie-drama om tre mødre, der drives til morderiske tanker, blev et kæmpe hit. Så næste år får vi anden sæson. Mere vil som bekendt have mere, og Variety har derfor spurgt hovedrollestjernen Nicole Kidman, om vi tør håbe på en Big Little Lies sæson 3.

Det blev et relativt nedslående svar.

Se transformationen: Nicole Kidman er ikke til at kende i ny film

“Jeg tror, det simpelthen ville blive svært at samle hele gruppen. Men vi ville elske at gøre det.”

Det er simpelthen kalderen, der står i vejen, ikke lysten. Burde man ikke kunne finde en løsning?

Heldigvis kan vi stadig se frem til sæson 2. Og der er i sandhed noget at se frem til.

Oscar-mama kommer til byen

Big Little Lies har et respektindgydende cast.

I sæson 1 fik Nicole Kidman selskab af Reese Witherspoon (Legally Blonde), Shailene Woodley (En flænge i himlen), Laura Dern (Blue Velvet), Zoë Kravitz (Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser) og Alexander Skarsgård (True Blood).

Når anden sæson lander i 2019, bliver der føjet endnu en Oscar-legende til listen.

Nicole Kidman afslører: Ægteskab med Tom Cruise beskyttede mig fra sexchikane

I januar kunne vi fortælle, at selveste Meryl Streep ankommer til Monterey. Og nu ved vi også, hvilken rolle hun skal spille.

Og ifølge Nicole Kidman sagde hun ja til rollen, før hun overhovedet havde læst manuskriptet:

“Hun siger, ‘Nu går jeg ud fra, at jeg bliver nødt til at slutte mig til jer’. Og vi var sådan, ‘Hvad?’. Det er så meget, hun ville støtte os,” siger hun til Variety.

10 historier, hvor Tom Cruise var næsten uhyggeligt venlig

Instruktøren bag første sæson af Big Little Lies, Jean-Marc Vallée, vender ikke tilbage. Men han får en mere end værdig afløser. Anden sæson skal instrueres af Andrea Arnold, som står bag nogle af de stærkeste indiefilm i de seneste 10 år med Red RoadFish Tank, og American Honey.

Det er altid bedst at slutte på toppen. Og med det hold er vi sikre på, at Big Little Lies overgår sig selv i sæson 2.

Hvis du mangler kvalitetsserier at binge, mens du venter, så tag et kig på vores liste over de bedste nye serier i 2018 indtil nu.