Den bedårende Løvernes konge trailer sætter ny rekord

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

Alle os, der er vokset op med Disney, fik et sug i maven i sidste uge, da vi så Disneys nye Løvernes konge trailer. Vi kan næsten dufte vores barndom i pelsen på den nye, CGI-animerede og ustyrligt fluffy Simba. Så det undrer os faktisk ikke det mindste, at netop denne trailer er gået viralt. Faktisk blev den set 224,6 millioner gange inden for de første 24 timer, hvilket aldrig er sket før for en Disney-film. Den nye Løvernes konge trailer rekord overgås faktisk kun af en enkelt trailer i hele verden:

Den første Aladdin trailer er her, og det føles præcis som at være tilbage i Agrabah

Det er Avengers: Infinity War traileren, som blev set  238 millioner gange inden for det første døgn. Teknisk set ejer Disney Marvel, så selvom det ikke kan regnes for en Disney-rekord, så har Disney høstet frugterne af Infinity War.

Den første Dumbo-trailer er her, og baby-elefanten har aldrig været sødere

Absurd stjernespækket cast

Den kommende Løvernes konge film, som lander i danske biografer til sommer 2019, har da også en del kørende for sig.

Først og fremmest et helt absurd stjernespækket cast, som skal lægge stemme til de animerede dyr på savannen.

10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Donald Glover (Lando i Solo: A Star Wars Story) spiller Simba. Komikeren John Oliver som Zazu. Oscar-vinderen Chiwetel Ejiofor, som vi kender fra 12 Years a Slave, skal lægge stemme til Scar. This Is The End komedie-duden Seth Rogen som Pumba. Og selvfølgelig legenden James Earl Jones som Mufasa, ligesom i den originale tegnefilm.

Og så lige den her: Beyoncé skal lægge stemme til Nala. Forhåbentlig inkluderer det en lækker version af Can You Feel The Love Tonight.

Quiz: Kan du huske, hvad alle de her Disney-karakterer hedder?

Det er svært at beskrive med ord, hvor nostalgisk vi bliver af den nye Løvernes konge trailer. Du bliver nødt til selv at se den her. 

Hvis det føles som at se den elskede tegnefilm med nye øjne, så er det ikke helt forkert. Fans på nettet har allerede bemærket, hvor mange klip, som ligner dem, vi kender fra tegnefilmen, på en prik. Se dem side om side her.