Hogwarts’ bedste lærerinde kommer med i Fantastiske skabninger 2

Foto/ Warner Bros.

author
Freya Bjørnlund

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser tegner til at blive ét langt nostalgi-trip for Harry Potter fans. Vi ved allerede, at filmen vender tilbage til Hogwarts. En af seriens mest slibrige skurke dukker også op.  Og så får vi et gensyn med Dumbledore, som ifølge en skuespiller er “ekstremt eksplicit” homoseksuel i filmen. Nu kan vi føje endnu en reunion til rækken: Vi får lov at møde den unge Minerva McGonagall i Fantastiske skabninger 2.

LÆS OGSÅ: Det er virkelig sjovt at bytte ‘tryllestav’ ud med ‘penis’ i Harry Potter

Ifølge Screen Rant skal den irske skuespiller Fiona Glascott spille den unge version af den stramtantede Hogwarts professor og Gryffindor-forstander. Glascott er især kendt fra Oscar-nominerende Brooklyn.

Godt, det ikke er os, som skal leve op til Maggie Smiths ikoniske præstation fra Harry Potter filmene.

Der er et helt uventet Harry Potter-gensyn i ny Fantastiske skabninger 2-trailer

Professor eller ej?

I Harry Potter bøgerne og filmene starter McGonagall ud som lidt af en rappenskralde, der er ude på at få opdraget på lømlerne Harry, Ron og Hermione. Men med tiden udvikler hun sig til en af de mest elskede og heltemodige hekse på Hogwarts.

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser kommer til at foregå i 1920’erne. McGonagall starter ifølge Harry Potter-tidslinjen sin karriere som professor i 1950’erne. Så det er usikkert, i hvilken rolle vi ser McGonagall i Fantastiske skabninger 2. Måske som studine?

Den ultimative quiz: Hvor meget ved du om Harry Potter?

I så fald bliver hun mindst lige så bedrevidende som Hermione.

Mens vi venter på premieren på Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser den 15. november, så varm op med det her perfekte Harry Potter-drukspil. Selv tak.