Riverdale og ny spooky serie foregår i samme univers, og her er alle beviserne

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Der spoiles i den lette ende fra Riverdale og Chilling Adventures of Sabrina.

Husker du Sabrina skolens heks, indbegrebet af 00’er teen-flimmer? Hun er tilbage på Netflix, men i en moderne og langt mindre børnevenlig version, se bare traileren her. Den ene Chilling Adventures of Sabrina anmeldelse efter den anden roser det nye, okkulte univers, som slet ikke ligner det gamle.

Reklame for gyserfilm chokerer seere – nu er den blevet forbudt

Den er næsten spooky nok til at komme med på vores liste over de allerbedste gyserserier på Netflix.

Men noget ser alligevel bekendt ud i Chilling Adventures of Sabrina – hvis man er Riverdale fan. Ikke nok med, at byen Riverdale bliver nævnt et par gange i sæsonen. Sabrina får også fint besøg af – en afdød – Riverdale indbygger.

Namedropping

Det er ikke tilfældigt, at lige netop Riverdale flettes ind i den nye serie. De to historier er baseret på tegneserier fra Archie Comics. Og serieskaberen Roberto Aguirre-Sacasa har skrevet dem begge.

Så han har al mulighed for at drysse krydsreferencer over sine to serier. Chilling Adventures of Sabrina foregår i byen Greendale. Og det bynavn er allerede blevet nævnt flere gange i naboflækken Riverdale.

LÆS OGSÅ: De 10 mest populære gyserserier i verden: Spritny går ind som nummer 1

Chilling Adventures of Sabrina sender altså den samme hilsen retur ved flere gange at referere til nabobyen Riverdale. Men der er ikke det eneste sammentræf.

I introsekvensen har Screen Rant spottet et billede af den klassiske tegneserieversion af Sabrina, som ser tv. Og hvad ser hun? Archie og Betty fra Riverdale er såmænd på skærmen.

Kendt ansigt

Men den største reference er i afsnit 7, hvor den skarpe Riverdale fan måske kan spotte et kendt ansigt.

Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Her bestiller Madam Satan en pizza, og hun ender med at invitere pizzabudet indenfor. Pizzabudet er ingen andre end Ben Button, der netop er afgået ved døden i Riverdale. Her hoppede han ud af et vindue efter at have spillet rollespillet Griffins and Gargoyles. Uden at spoile for meget, ender det vist heller ikke så godt for Ben i Greendale.

Her har vi ham:

Serieskaberen Roberto Aguirre-Sacasa forklarer noget gådefuldt til Entertainment Weekly, hvordan en død karakter kan genopstå i en anden serie:

“Det antyder en dyb, dyb mytologi, hvor tid og rum bøjer sig. Jeg elsker den fyr. Jeg er ked af, at han bliver ved med at dukke op, og forfærdelige ting bliver ved med ske for ham.”

“De døde forbliver ikke døde i Greendale,” slutter han.

Vi forstår ikke, hvad han prøver at sige, men det lyder præcis spooky nok til at kunne ske i den nye Chilling Adventures of Sabrina.