Se transformationen: Nicole Kidman er ikke til at kende i ny film

Foto/ Shutterstock

author
Mette Viktoria Pabst

Sorte rande under øjnene og kort fedtet hår. Det er ikke sådan, vi er vant til at se Nicole Kidman. Faktisk er hun slet ikke til at genkende i denne nye trailer til Destroyer. En ny film med Kidman i hovedrollen, der har premiere næste år.

Filmen, som Nicole Kidman har forvandlet sig selv i, handler om politibetjenten Erin Bell, der spilles af Nicole Kidman. Som ung går hun undercover hos en hård bande. Men det hele går ikke, som Erin forventer, og hendes liv bliver fuldstændig ødelagt.

Nicole Kidman afslører: Ægteskab med Tom Cruise beskyttede mig fra sexchikane

Da bandelederen pludselig dukker op til overfladen igen, efter at have skjult sig i flere år, øjner Nicole Kidman sin chance. Hun vil have hævn over et spildt liv. Og det er ham, der er målet.

Den nye trailer til Destroyer viser en Nicole Kidman, vi aldrig har set før. Det er i de scener, hvor Kidman spiller den ældre og hærgede politibetjent, at vi taber næse og mund over hendes eminente forvandling. En rolle, som hun har set frem til i mange årtier, afslører hun til EW:

“Jeg voksede op med de her film. Jeg så Al Pacino spille de her roller, jeg så alle mænd i 70’erne få muligheden for det, men jeg så ingen kvinder. Det er spændende som skuespillerinde at få chancen for det her.”

Vilde forvandlinger

Det er ikke første gang, at vi ser en skuespiller, der med ét forvandler sig til en helt anden person. Christian Bale er eksempelvis slet ikke til at genkende på de her billeder fra den kommende film Vice. Batman-stjernen ser både 20 kilo tungere og 20 år ældre ud.

Og vi har også set det vanvittige forvandlingsnummer med Margot Robbie, der skal spille den berømte skuespiller Sharon Tate i en hypet Tarantino-film. Se her, hvor godt hun ligner den ægte vare.

Tilda Swinton snød alle: Ikke til at genkende som mand med protese-diller

Herhjemme kan vi også være med, når Lars Ranthe, der normalt ikke er særlig veltrænet, viser sin vilde krop frem på det her billede fra den nye serie på TV 2, hvor han spiller bandeleder.

Men Nicole Kidman kan altså også det med forvandlingen. Sjældent har man set hende så farlig – og så hærget – som i denne trailer til Destroyer.

Filmen får dansk biografpremiere 31. januar 2019.