Dumbledore er “ekstremt eksplicit” homoseksuel i Fantastiske Skabninger 2

Foto/ Warner Bros

author
Freya Bjørnlund

Hvis du også savner Harry Potter, så glæd dig. Til november lander Fantastiske Skabninger 2, og den oser af Harry Potter. Vi ved allerede, at vi får flere gensyn med elskede Harry Potter karaktererVi skal til Hogwarts, vi ser boggarts, vi møder skaberen af de vises sten, Nicholas Flamel, og så er der et kærkomment gensyn med en ung Albus Dumbledore.

Netop gensynet med Albus Dumbledore har vakt stor debat. For allerede i februar fortalte instruktøren David Yates, at selvom J.K Rowling slog fast tilbage i 2007, at Dumbledore er homoseksuel, så vil vi ikke se ham ude af skabet i den kommende film.

Der er et helt uventet Harry Potter-gensyn i ny Fantastiske skabninger 2-trailer

Men nu fortæller skuespiller Ezra Miller, der spiller Credence Barebone i Fantastiske skabninger-filmserien, at Dumbledores seksualitet er ret tydelig i den kommende film.

“Personligt synes jeg, at Dumbledores homoseksualitet er ekstremt eksplicit i filmen,” siger han til Total Film ifølge Indiewire.

Eksplicit homoseksuelt

I Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser kommer vi til at møde en Dumbledore, før han blev rektor på Hogwarts. Her spiller Jude Law den unge troldmand, mens Johnny Depp spiller den unge Grindelwald, en af de farligste troldmænd nogensinde. Og selvom filmen ikke beskriver Dumbledores seksualitet i detaljer, så er der mange ting i filmen, der peger os i den retning, fortæller Ezra Miller.

“Det er over det hele. Han ser Grindelwald, hans unge elsker, som er hans livs kærlighed; han ser ham i Drømmespejlet. Hvad er det, Drømmespejlet viser dig? Intet mindre end dit hjertes inderligste ønsker. Hvis det ikke er eksplicit homoseksuelt, ved jeg ikke, hvad er.”

Det ultimative Harry Potter drukspil til weekenden

Instruktøren David Yates fik ellers en del modvind tidligere på året, da han i et interview konstaterede, at fans ikke skulle regne med, at Dumbledores seksualitet bliver ”eksplicit refereret” i den kommende film.

Men fans skal slappe lidt af og vente med at være sure, til de har set filmen, slår Ezra Miller fast.

“Hvorfor venter du ikke, til du har set filmen, før du skriver lort på Twitter? Eller vent og dan jeres egen mening for én gangs skyld.”

Her er 10 facts om Harry Potter-filmene, som kun en ægte nørd kender

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser kan ses i biograferne herhjemme fra den 15. november, og traileren viser, at vi ud over Dumbledore også får et gensyn med en overraskende karakter fra Harry Potter-serien.

Du kan se den seneste trailer herunder: