Fatter du ikke Star Trek? Her er en guide hvis du overvejer ‘Discovery’

'Star Trek: Discovery' er en fin anledning til at forstå Star Trek. Vi hjælper dig.

Foto/ CBS Interactive

author
Simon Knudsen

‘Star Trek: Discovery’, en ny serie i det enorme Star Trek-univers, har meldt sin ankomst. Jeg håber, den én gang for alle vil besvare nogle af mine brændende spørgsmål som for eksempel:

Hvad eller hvem fanden er Klingons? Hvor eller hvordan er Vulkan? Og hvorfor er subspace federe end hyperspace?

Den slags spørgsmål trænger sig på, hvis man giver sig i kast med Star Trek. Det 50 (!) år gamle sci-fi univers er så enormt, komplekst og indforstået, at det er svært at begive sig ind i det som lægmand.

 

Sådan har jeg det i hvert fald. Flere gange har jeg i en søgen efter et nyt, intergalaktisk seriefix prøvet kræfter med en af de mange, ældre Star Trek-serier. Men jeg er hurtigt blevet skræmt væk af den enorme mængde af tid, der skal bruges, hvis man vil forstå universet.

I stedet har jeg set mere tilgængelige serier som ‘Battlestar Galactica’, ‘Firefly’ eller ‘Star Wars: The Clone Wars’. Men jeg synes stadig, at Star Trek er fascinerende. Noget unikt, der ikke er til at komme udenom, hvis du vil være rigtig sci-fi-kyndig.

Derfor vil jeg se ‘Star Trek: Discovery’, der er produceret af Netflix. Forhåbentlig kan det blive min indgangsvinkel til resten af universet. Måske du har tænkt det samme, men mangler det sidste puf for at orke den intimiderende mængde af navne på underlige rumvæsener og planeter.

Hvis du har, vil jeg gerne hjælpe dig lidt på vej. Med en guide, der kort får styr på den aller vigtigste Star Trek-viden på en overskuelig måde.

Jeg ved ikke en skid om Star Trek. Hjælp?

Star Trek er basically en ret enkel affære. Vi befinder os langt ude i fremtiden, hvor menneskeheden er stødt på andre, intelligente livsformer og rejser på må og få i vores galakse.

De fleste Star Trek film og serier handler om forskellige karakterer i den såkaldte Star Fleet. En organisation, der har til opgave at udforske det ydre rum i videnskabens, diplomatiets og fredens navn.

Men der opstår selvfølgelig altid komplikationer undervejs. Meteorsammenstød, rumpirater og krigsførende aliens fra en anden dimension er bare lidt af det, man kommer ud for som Star Fleet-ansat. Og de udfordringer danner så ramme om afsnit i serien eller hele film.

Nå, okay. Hvornår foregår det?

I Star Trek-universet kommer mennesket første gang i kontakt med andre intelligente væsener i år 2063, og alle serier og film foregår primært derefter. Serien ‘Star Trek: Enterprise’ fra 2002 skildrer Star Fleets første rejse ud i “deep space”, og det sker i år 2154.

Den oprindelige Star Trek-serie fra 60’erne foregår fra 2266 til 2269, mens serien ‘Star Trek: The Next Generation’ fra 80’erne foregår endnu senere – fra 2364 til 2370. Den blev fulgt op af serien ‘Stark Trek: Voyager’ fra 1995, der finder sted fra 2371 til 2378.

De nyere Star Trek-film, som J. J. Abrams har instrueret, er ikke en del af den “rigtige” Star Trek tidslinje, så skyd dem til side. ‘Star Trek: Discovery’ vil foregå ti år inden den oprindelige Star Trek-serie. Altså i 2250’erne.

Øh… Men hvem er heltene?

Dem her. <3

Det er folkene fra Star Fleet for det meste. De forskellige Star Trek-serier handler gerne om et af flådens rumskibe, der bliver sendt på opdagelsesrejse.

Vi følger mandskabets prøvelser, og i centrum finder man skibets kaptajn. I den originale serie var det Kaptajn James T. Kirk, der sammen med følgesvenden Spock udforskede universet i rumskibet USS Enterprise. Samme mandskab er med i J.J. Abrams-filmene.

Andre kendte konstellationer er Patrick Stewart i rollen som Kaptajn Jean-Luc Picard i ‘Star Trek: Next Generation’, og Kate Mulgrew som Kaptajn Kathryn Janeway i ‘Star Trek: Voyager’-serien fra 1995.

Der er selvfølgelig et hav af andre helte. Den nye serie ‘Discovery’ følger også et Star Fleet-skibs rejser, men hovedpersonen vil for første gang ikke være kaptajnen, men en af skibets officerer.

Ja ja. Hvem er skurkene så?

Der er mange skurke i Star Trek. Men selvom de ikke er så definerede og almenkendte som i Star Wars (der er ingen Sith Lords, Darth Vaders eller mørk side her) er der alligevel nogen, der går igen.

For eksempel Khan, en genetisk modificeret skurk, der mere end en enkelt gang har gjort livet surt for Kaptajn Kirk. Eller Q, en tidsrejsende halvgud, der leger kispus med Star Fleet i ‘Star Trek: Next Generation’.

Og så er der selvfølgelig et hav af onde rumarter. Fra Gorns, nogle stygge reptilbæster med masser af muskler, til the Borg, en race af hjernedøde droner, der fjernstyres af en central superhjerne.

Hvem de rigtige skurke bliver i ‘Discovery’ er jeg ikke helt sikker på. Men eftersom serien foregår under en koldskrigsære mellem den krigeriske Klingon-race og The United Federation of Planets aka. FN-i-rummet, tror jeg, det bliver en Klingon-hærfører.

Aha. Er der andet, jeg skal have styr på?

Ja, meget. Men ¯\_(ツ)_/¯. Du må lære det hen af vejen. Som en sidste hjælp er her nogle begreber, du nok vil støde på, som kan være mega forvirrende:

Vulcan: En race af kloge, følelseskolde rumvæsener. De ligner mennesker, men har spidse ører, buskede øjenbryn og lever meget længe. De er arrogante og generelt ret douchy. Forestil dig elverne fra Ringenes Herre bare i fremtiden.

Phaser: Et Star Fleet-mandskabs go-to våben. Kan dræbe, men i de fleste situationer indstilles pistolen bare til at lamme, da vores helte er for søde til at slå de onde ihjel.

Stardate: En helt vildt forvirrende ekstra-kalender, der ikke har noget med vores tidsregning at gøre. Se bort fra den og Google i stedet “Star Trek timeline”.

Spock er en vulcan. Han siger mest bare “live long and prosper” og smider håndtegn.

Prime directive: Ethvert Star Fleet-skib er under et strengt reglement om ikke at interagere med primitive planeter og racer, der endnu ikke selv kan rejse i rummet. Direktivet er kendt for konsekvent at blive brudt i stort set alle Star Trek afsnit og film nogensinde.

Subspace: Der, hvor man kommer hen, når man rejser med warp speed. Samme oplevelse som hvis du tager helt vildt meget syre og kører meget hurtigt igennem Limfjordstunnellen, mens du siger som et rumskib. Trust me.

“Beam me up”: Det, du desperat råber, hvis du gerne vil teleporteres fra en farlig rumjungle og op i dit sikre rumskib.

Klingon: En race af rumvæsener. Hvis galaksen er folkerens skolegård, er Klingons bøllerne, der giver dig tæv og buksevand, når de bliver trætte af at skændes med hinanden.

Lykke til med ‘Discovery’. De to første afsnit er ude på Netflix nu, og resten af serien vil blive udgivet løbende hver mandag.

Live long and prosper!