De mest tåkrummende par i Gift ved første blik nogensinde

Kemien mellem Ulrik og Ane-Marie var ikke så varm i Gift ved første blik. Eller som Ulrik sagde til Ekstra Bladet: "Ane er seksuelt ekstremt begrænset."

Foto/ DR

author
Freya Bjørnlund

Kærligheden er ikke altid nem. Slet ikke, hvis man begynder at tude og fable om sin eks på bryllupsdagen. Deltagerne i DR-hittet Gift ved første blik bliver udsat for en del. Så det er intet under, at kærligheden ofte bliver cringe i Danmarks favorit dating-program. Vi har rangeret de mest akavede par i Gift ved første blik nogensinde.

LÆS OGSÅ: Flere ansøgere end nogensinde: Her er deltagerne i Gift ved første blik 2019

Dem, hvor Roskilde Festival blev dråben

Lene og Poul. Foto: DR

Lene og Poul – sæson 3

Ved første blik på rådhuset ligner 29-årige Lene og 31-årige Poul det perfekte, unge og hippe match. Men det ydre matcher ikke altid det indre.

Lene er både i kontakt med sine følelser og sine tykke bøger. Poul er ikke så meget for at læse, og endnu mindre for at snakke om følelser.

LÆS OGSÅ: Her er alle de tidligere par fra Gift ved første blik i dag: Baby og kold luft

Problemet er, at Lene vil snakke om alt. Poul vil ikke snakke om noget. Og alligevel tror vi lidt på forholdet, da Lene give Poul en billet til Roskilde Festival i bryllupsgave. Det er da lige indtil, de ankommer på festivalen, hvor Poul ikke engang gider bo i camp med sin kone.

Og vi glemmer aldrig, da han giver øller til hele venneflokken. Undtagen til Lene.

“Jeg sagde da med det samme: ‘Hvorfor har du ikke købt en øl til mig?’ Det var jo vildt underligt. Men det havde han ikke lige tænkt over,” fortæller Lene senere til Randers Amtsavis.

LÆS OGSÅ: Pinlig fejl i Gift ved første blik: DR var nødt til at trække afsnit tilbage

En situation, som Poul ikke helt kan forklare sig ud af:

“Jeg sidder med mine venner, og vi har skiftedes til at give omgange, så jeg købte en af de bakker med fem øl til os. Jeg så, hun sad med en øl i forvejen, men jeg kan godt forstå hende, og jeg har også undskyldt for det senere. Der var ikke nogen dybere tanke med det,” forklarer Poul senere til BT.

Efter det var der vist ikke så meget at sige. Lene og Poul fik henholdvis snakket og tiet romancen ihjel, før den overhovedet kom i gang.

Dem, hvor der var tårer til brylluppet

Pia og Frank. Foto: DR

Pia og Frank – sæson 2

Et bryllup, som det ville se ud i helvede: Bruden ser sin gom og tænker ‘nej tak’. Gommen bryder grædende sammen og begynder at fable om sin ekskæreste, der gik fra ham for tre måneder siden. Gommen forsøger at kysse bruden, men får et nej tak. Gommen forsøger at få bruden til at lægge sig i sengen med ham og får endnu et nej tak.

Det er faktisk et under, at 50-årige Pia og 56-årige Frank overhovedet holdt seks dage, inklusive en bryllupsrejse, før de lod sig skille.

LÆS OGSÅ: 11 fede serier, der er spækket med steamy sexscener

Frank har senere fortalt til Ekstra Bladet, at seerne missede den egentlige grund til, at det her match kørte så episk af sporet:

“Det meste foregik, når kameraerne var slukkede, og det starter med at gå galt umiddelbart efter vielsen. Der har Pia og jeg en samtale, hvor der ikke er kamera på. Her fortæller hun mig, at hun hellere ville have været matchet med en mand, der ikke ligner mig.”

Av.

LÆS OGSÅ: Eva fra Gift ved første blik: Det var mig, der droppede Carsten

Men den historie kan Pia slet ikke genkende. Hun sender aben retur:

“Frank fortæller mig meget hurtigt, at han har nogle følelser for en anden kvinde, og det lukker situationen,” har Pia udtalt i Aftenshowet. 

“Hvad har eksperterne tænkt?” spørger hun også.

Og til det spørgsmål vælger en af programmets fire eksperter, sognepræsten Michael Brautsch, også at sende aben videre:

LÆS OGSÅ: Vi har samlet de 10 bedste sexscener på film nogensinde

“Den måde, Pia og Frank agerede på, da de blev sat sammen, var helt anderledes end det, vi oplevede i vores samtaler med dem enkeltvis,” siger han til BT. 

I det mindste kan alle blive enige om, at det her ikke var en god idé.

Dem, hvor det gik helt, helt galt i sengen

Ane-Marie og Ulrik. Foto: DR

Ane-Marie og Ulrik – sæson 3

“Men … hvad skete der?” Sådan kan man bedst beskrive den følelse, Danmark sad tilbage med, efter bryllupsnatten mellem det mest akavede par i Gift ved første blik-historien.

Det hele startede ellers lovende. Ulrik og Ane-Marie kunne lide, hvad de så, da de mødtes på rådhuset. Faktisk så meget, at de endte i kanen på bryllupsnatten.

Og noget skete der, i kanen. Noget af den slags hvor der ikke er nogen vej tilbage. “Skaden var ligesom sket,” som Ane-Marie formulerede det til BT.

LÆS OGSÅ: Vi rangerer de 25 mest sexede karakterer i dansk film

Bryllupsrejsen brugte de på at bide hovederne af hinanden. Og da de kom hjem, stoppede Ane-Marie eksperimentet og ægteskabet til Ulriks ærgrelse.

Men … hvad skete der? Lagde nogen (læs: Ulrik) op til tisse-bæ-sex? Uvisheden er den værste.

Efter programmet følte Ulrik, at han blev nødt til at understrege, at det altså ikke var ham, der var noget galt med:

“Hvis der var nogen, der synes, det var dårlig sex, var det nok nærmere mig,” sagde han til Ekstra Bladet.

“Ane er seksuelt ekstremt begrænset. Hvad jeg synes, er fuldstændig normalt, vil hun ikke være med til. Af de piger, jeg har været sammen med, har jeg aldrig oplevet nogen, der er så begrænset. I stedet tror folk, at jeg er en dybt pervers freak, der vil have ble på og sut i munden.”

Ulrik fik ikke Ane-Marie. Til gengæld kom han med i Robinson ekspeditionen.

Og hvordan har parret det så med hinanden i dag?

“Vi er ikke ligefrem på julekort for at sige det sådan,” fortæller Ulrik til BT. Som han dog kan sige det.

LÆS OGSÅ: Vi dykker ned i de 10 bedste sexscener fra sidste år