Danskerne har valgt: Her er årets bedste film

Foto/ Warner Bros. Pictures

author
Mette Viktoria Pabst

Der er mange priser, der gives af eksperter, dommere og juryer. Og så er der dem, der gives af os helt almindelige biografgængere. Svend-prisen er i den sidste kategori, og publikumsprisen for årets bedste film er netop blevet uddelt.

Svend-prisen er opdelt i flere priser, blandt andet bedste børnefilm og bedste skuespillere. Men de helt store kategorier er årets danske film og årets udenlandske film.

De 10 bedste film på Viaplay, du kan se med det samme

Og det blev den anmelderroste krigsfilm Dunkirk instrueret af Christopher Nolan, der løb med sejren som årets bedste udenlandske film.

Dunkirk handler om 400.000 britiske soldater omringet ved stranden i den franske by Dunkerque under Anden Verdenskrig og kampen for at redde dem væk fra fjenderne.

En særlig hæderspris til Ghita Nørby

Årets bedste film fra Danmark blev Så længe jeg lever. Filmen fortæller historien om den danske musiker John Mogensen, der blev nationalt folkeeje i 1970’erne.

Til overrækkelsen af Svend-prisen, der foregik i Svendborg, blev der også uddelt den helt særlig Svend-hæderspris, der går til en særlig person inden for filmverden.

Traileren til den danske film Vildheks er ude – og Nikolaj Lie Kaas datter spiller hovedrollen

Prisen gik i år til helt fantastiske Ghita Nørby, der blev hyldet for sine mange store bedrifter på film og tv. Ghita har været en darlingi dansk film i årtier – og vi har hende selvfølgelig også med på denne liste over de 25 mest sexede karakterer nogensinde i danske film.

10 Hollywood-stjerner, som du ikke vidste er danske

Der blev også givet en pris til årets danske dramaserie. Det blev TV 2’s store seersucces Badehotellet, som flest danskere stemte på.

Det er ikke alle vinderfilmene, der kan streames. Heldigvis har vi lavet en liste over de 12 absolut bedste film på Netflix, hvis du vil se en god film i aften (på listen finder du blandt andet publikumsfavoritten Dunkirk).

Hele listen over årets vindere kan ses her:

Svend-priserne 2018:

Årets danske film
Så længe jeg lever

Årets danske børnefilm
Hodja fra Pjort

Årets udenlandske film
Dunkirk

Årets udenlandske børnefilm
Coco

Årets kvindelige skuespiller
Bodil Jørgensen (Aldrig mere i morgen)

Årets mandlige skuespiller
Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever)

Årets håb – Juryens specialpris
Instruktør Mehdi Avaz

Årets danske dramaserie
Badehotellet – sæson 5

Årets danske skuespiller i en dramaserie
Lars Mikkelsen (Herrens veje)

Hædersprisen
Ghita Nørby