Skaberen af The Simpsons med ny serie på Netflix: Her er anmeldernes dom

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Tag en fordrukken prinsesse, en deprimeret nisse og en dæmon. Så har du opskriften på The Simpons og Futuruma-skaberen Matt Groenings nye serie på Netflix, Disenchantment.

Matt Groening skabte i 1989 den prisvindende serie The Simpons, der er blevet en bragende succes i hele verden (Fik du for øvrigt set det afsnit af The Simpons, hvor Simpons-familien besøger Danmark?)

Nu er Matt Groening tilbage med en ny serie, der netop har fået premiere på Netflix.

Rick and Morty er nomineret til en Emmy for Pickle Rick-afsnit

Serien Disenchantment foregår i middelalderen og følger prinsessen Bean, der ikke orker at være pinsesse. Hun er en moderne type, der hellere vil drikke sig hammerstiv end at skulle gifte sig med en indavlet prins. Med sig har hun den grønne nisse Elfo, der hverken vil det ene eller det andet, men mest af alt bare er deprimeret. Og så sin helt egen dæmon.

Anmelderne er lukne

Prinsesse Bean og resten af slænget i Matt Groenings serie har endnu ikke formået at smelte alle de iskolde anmelderhjerter.

New York Post langer hårdt ud efter den nye fantasy-serie, som de kalder en skuffelse.

Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Disenchantment kalder sig selv en voksen komedie tegnefilmsserie, men den rammer ikke plet, for den er hverken voksen eller særligt sjov”.

Helt så slemt synes anmelderen hos Rolling Stone ikke, at det står til. Faktisk kalder anmelder Alan Sepinwall serien “visuelt glimrende” og roser actionscenerne, der ifølge ham er bedre end de hurtige jokes.

“Episoderne er bedst, når de fokuserer på action og spektakel, end når de går direkte efter det store grin.”

Ikke det samme som The Simpons

Herhjemme er det også så som så med de rosende ord.

Soundvenue kvitterer med 3 ud af 6 stjerner og skriver, at serien sådan set er godt nok skruet sammen – men at den på ingen måde kan hamle op med forgængerne The Simpons og Futurama.

Den feeling får Troldspejlets Jakob Stegelmann også, når han ser Disenchantment:

Se listen: Her er 15 elskede Disney-film, som skal genindspilles med virkelige mennesker

“Hvis man havde ventet et fantasy-univers med vildt overraskende humor, bliver man desværre skuffet. Måske fordi Disenchantment er en ret ligefrem parodi på hele fantasy-genren med sjove vitser, men uden den store originalitet,” skriver han i sin anmeldelse af den nye serie.

Men det er alligevel ikke alle anmeldere, der henter stjerner fra nederste hylde. Hos Daily Beast er anmelderen faldet pladask for den fordrukne sut af en prinsesse og hendes deprimerende venner. Her koger anmelder Nick Schager serien ned til en kombi, der lyder ret fantastisk: The Simpsons møder Game of Thrones.

“Den seneste tegnefilmserie fra Matt Groening kan prale af en skør trio af outsiders, der skal navigere i et middelalderligt kongerige. Nå ja, og så er den eddermame sjov,” skriver han.

Det lyder som den perfekte start på et godt eventyr. Første sæson kan ses på Netflix lige nu.