Peter Falktoft og Esben Bjerres serietips: Den til tømmermænd, og den Esben ikke tør se færdig

Foto/ YouSee

author
Freya Bjørnlund

Vi siger ikke, at de er Danmarks svar på Don Draper fra Mad Men og The Rock fra Ballers. Vi siger bare, at den ene rocker et suit, og den anden klarer sig glimrende uden skjorte. Tv- og radioværterne  Esben Bjerre og Peter Falktoft er habile serie-bingere, når de ikke optager en af landets mest populære podcasts, Her går det godt. Eller når de laver rejse-reportager rundt omkring i verden, senest med serien I kina går det godt, som kan ses hos YouSee, hvor de fire første afsnit er gratis.

Vi har bedt Esben Bjerre og Peter Falktoft om deres bedste serietips.

LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2018 – indtil nu

Hvad ser I lige nu?

Peter: El Chapo er megafed. Generelt er jeg vild med alt med storstilet kriminalitet og vold fra den tredje verden. El Chapo handler om en lille fyr, der hedder Joaquín Archivaldo Guzmán, som er Mexicos svar på Escobar, bare her for nylig. Det var ham narkokongen, som undslap et højsikret amerikansk fængsel og lavede et interview med Sean Penn, dagen inden han blev fanget. El Chapo sidder altså stadigvæk i et fængsel og kukkelurer, han stikker sikkert af lige om lidt igen. Så det er ret vildt at lave en serie om noget, der lige er sket.

LÆS OGSÅ: De 12 absolut bedste film på Netflix, du kan se med det samme

Esben: Jeg ser krimidramaet Sharp Objects. Amy Adams er genial, den rødhårede musse. Skøn, klam serie om en forstad i USA. Vi har heldigvis fået lov at besøge den slags byer, som der er flest af i USA – hvor man føler, at tiden er stoppet engang i 1960’erne. Og så er jeg lige blevet færdig med den britiske Killing Eve, som er vildt fed. Jeg elsker serier, når de taler det fucking sprog fra det land, hvor serien faktisk foregår. Når de taler engelsk i et andet land, kan jeg ikke holde det ud.

Peter: Der er jo ikke noget mere irriterende, end når nazister taler engelsk.

El Chapo kan ses på Netflix. Sharp Objects og Killing Eve kan ses på HBO Nordic.

 

Tømmermændsserier?

Esben: Billions har vi begge to set og har haft en fest over.

Peter: Og Ballers. Det er lidt ligesom Entourage. Det er dramedy, og det er noget med nogle atleter i Off-white t-shirts, der kører Ferrari. Det kan jeg se med et halvt øje og nyde det. Min referenceramme til den slags er nok lidt større end Esbens. Jeg er en af de psykopater, der godt kan se en serie to gange. Jeg tror, jeg har set Entourage tre-fire gange.

Jeg blev deprimeret, da jeg bingede Game of ThronesPeter Falktoft

LÆS OGSÅ: Journalisten, der fik vurderet sine kønslæber på tv: Jeg blev nødt til at bruge mig selv

Esben: Sådan har jeg det med Mad Men. Den kan jeg også bare sidde og se for nydelsen. Det kan godt bare være en random episode. Jeg elsker det.

Billions kan ses på HBO Nordic og Viaplay. Ballers og Entourage kan ses på HBO Nordic. Mad Men kan ses på HBO Nordic, Netflix og Viaplay.

 

Den store seriekærlighed?

Esben: Jeg har været meget opslugt af Black Mirror, den britiske serie som Netflix overtog. Men det er meget traumatiserende, når jeg ser den – jeg kan kun se to afsnit ad gangen. Hvert afsnit er en afsluttet historier, som alle sammen er ret dystopiske. Fremtiden i alle historier er ret røv og nøgler. Men den er interessant, for mange af historierne, er allerede gået mere eller mindre i opfyldelse.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Peter: Jeg er rimelig træt af at vente på sæson 2 af Taboo. Jeg går og hidser mig selv op over, om ikke den snart kommer. Det er fucking på tide. Den kan alt for mig. Der er en masse rå vold. Tom Hardy har det jo med ikke at sige så meget – mest bare at slå folk ihjel med hænderne. Det er lige mig. Og så Vikings.

Black Mirror kan ses på Netflix. Taboo kan ses på HBO Nordic. Vikings kan ses på HBO Nordic, C More og Blockbuster. 

https://www.youtube.com/watch?v=5ELQ6u_5YYM

Har en serie fået jer til at græde?

Peter: Jeg græd i slutningen af The Dark Knight. Men det var fordi, den var så god. Jeg er verdens største Batman-fanatiker.

Esben: Nej. Overhovedet ikke. Aldrig. Jeg ville gerne!

Jeg kan få lyst til at kyle min telefon i toilettet, hæve 10.000 kroner i kontanter, tage mit pas og låse mig ned i en kælderEsben Bjerre om Black Mirror

Peter: Jeg blev deprimeret, da jeg bingede Game of Thrones, det var for meget for mig. Det gik for dårligt for for mange mennesker på én gang.

LÆS OGSÅ: Irina The Diva deler serietips: Yndlingsserien og den til når kæresten ikke er hjemme

Esben: Sådan har jeg det med Black Mirror. Den kan jeg virkelig få det fysisk dårligt over at se. Men jeg kan ikke græde over den. Men jeg kan få lyst til at kyle min telefon i toilettet, hæve 10.000 kroner i kontanter, tage mit pas og låse mig ned i en kælder.

Peter: Jeg groede jo et fuldskæg, da Ragnar gjorde det i Vikings. Faktisk stoppede jeg med at se Vikings, da Ragnar døde. Så gad jeg ikke det pis mere. Det magtede jeg ikke, det var overhovedet ikke fedt. 

Esben: Jeg har faktisk stadig ikke set det sidste afsnit af Mad Men. Fordi jeg kan ikke overskue, at den er slut. Jeg har set alle syv sæsoner to gange. Jeg går ud fra, når jeg en eller anden dag får diagnosticeret cancer i stadie fem, så kan jeg vel tage det.

The Dark Knight kan ses på Netflix. Game of Thrones kan ses på HBO Nordic. Vikings kan ses på HBO Nordic, C More og Blockbuster. Mad Men kan ses på HBO Nordic, Netflix og Viaplay.